Hollywood21. august 2018

Seere raser over Madonna efter VMA-galla

Madonna skulle hylde Aretha Franklin men talte mest om sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/madonna-21082018.jpg
 Foto: All Over Press

Den 60-årige popdroning Madonna var i aftes på scenen for at uddele en pris ved Video Music Awards (VMA) i New York.
Det burde være et scoop at få en de bedst sælgende kvindelige sangerinder nogensinde til at uddele en pris, men efter prisuddelingen rasede TV-seere over Madonnas tale i forbindelse med prisuddelingen.
For superstjernen havde besluttet sig for at hylde souldronningen Aretha Franklin, der døde af kræft torsdag i sidste uge, men Madonna endte med at holde en lang tale om sig selv. - Det her er så respektløst, skriver en seer på Twitter om Madonnas tale, der på ingen måde vakte begejstring ude i stuerne.
- Verdensstjernen Madonna brugte størstedelen af sin tale på at fortælle om sin egen hårde kamp for at nå toppen i musikverdenen. Hun nævnte kun Aretha Franklin, da hun fortalte, at hun havde sunget soulstjernens hit ”You make me feel like a natural woman” til en audition, hvorved Aretha dermed forandrede Madonnas liv.

Madonna sables ned af seerne

Og nu får Madonna hård kritik på sociale medier, hvor flere seere anklager hende for at være selvcentreret og for at have optrådt respektløst over for afdøde Aretha Franklin. - Af alle de sorte kunstnere de kunne have valgt til at tale om arven efter souldronningen Aretha Franklin, så valgte MTV Madonna, som kun nævnede Aretha én gang i en lang fortælling, skriver en på Twitter.
- Så i stedet for en ægte hyldest af Aretha, lader I bare Madonna tale i en halv time om sig selv, skriver en anden. - Fik Madonna lige Arethas død til at handle entydigt om sig selv?, skriver en tredje. - Er Madonna klar over, at det ikke er Madonna, der er død, skriver en fjerde.
Aretha Franklin blev 76 år, og hun sov stille ind i sit hjem i Detroit som følge af kræft, som hun blev diagnosticeret med i 2010. Franklin er et af de helt store navne i musikverdenen. Hun har vundet 18 Grammy-statuetter og blev den første kvinde, der blev optaget i "Rock and roll hall of fame" tilbage i 1987. Se de vildeste looks fra Video Music Awards:

MTV VMA Rød løber 2018

Sponsoreret indhold