Hollywood6. september 2016

Se den skøre "X Factor"-audition: De græder over rå kylling

Vennerne Bradley og Ottavio leverede en vanvittig "X Factor"-audition, der indeholder salte tårer og en halvrå kylling. Se deres audition lige her

"X Factor" i Storbritannien kører netop nu for 13. gang, og det ser ikke ud til, at det skorter på talenter og skøre indslag til auditions, hvor Simon Cowell, Sharon Osbourne, Louis Walsh og Nicole Scherzinger sidder bag dommerpulten.

Den levende dukke fra Danmark Sada Vidoo har allerede taget internettet med storm med sin version af Pat Benatars klassiker "Love Is a Battlefield", men også de to fyre Bradley og Ottavio er gået viralt. Indtil videre er deres audition blevet set i nærheden af 700.000 gange på Youtube.

I klippet følger seerne 24-årige Ottavio, der tilfører masser af drama til programmet.

- Jeg gik faktisk til audition med min ven Bradley, men vi havde et voldsomt skænderi over en kylling, Han lavede en kylling til mig, men da han serverede den, var den helt pink, fortæller den Ottavio, hvilket får Simon og Nicole til at sidde med åben mund og polypper.

Du kan se hele klippet øverst i artiklen, hvor du også får svar på, om drengene får løst deres kyllingekonflikt.

Se fotos fra det danske "X Factor":

"X Factor"-galleri: Smækre tøser

Sponsoreret indhold