Nyheder12. august 2016

Så er det afsløret: Her er årets "X Factor"-team

Når DR1 blænder op for den 10. sæson af "X Factor" skal du vænne dig til at kigge på følgende fire ansigter.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_m6y7793.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Hvem der skal gå i NEW:NAMEs fodspor og vinde "X Factor" bliver først afsløret i foråret 2017, men allerede nu bliver optagelserne til den kommende sæson skudt i gang. Og til auditions skal der bruges både tre dommere og en vært til at styre slagets gang.

I dag præsenterede DR1 så holdet, der skal være midtpunkt i den 10. sæson af "X Factor", på et storstilet pressemøde i Krøgers Have på Frederiksberg.

"Efter en mindeværdig niende sæson af X Factor, der bød på et højt musikalsk niveau blandt deltagerne, masser af drama, en nervepirrende finale og stærke tv-øjeblikke, er DR og produktionsselskabet Blu lige nu ved at gøre klar til produktionen af 10. sæson af X Factor.
Derfor præsenterer DR årets dommertrio samt vært, som skal stå i spidsen for X Factors tiende sæson. Det sker på et pressemøde på fredag den 12.august klokken 13.00 i restauranten Krøgers Have, Pile Allé 18, Frederiksberg", lød det i en pressemeddelelse forud arrangementet.

- Det er historisk. Aldrig før har der været et underholdningsprogram i DR, der har holdt i 10 år, sagde DRs underholdningschef Jan Lundme, inden han afslørede, at Sofie Linde endnu en gang skulle være vært på programmet.

- Det var en kæmpe fest sidste år, sagde Sofie inden hun gennede fotografer og journalister ud på vejen, hvor de tre dommere til årets konkurrence blev afsløret.

Og der var sørme også genvalg til dommerteamet.

Remee, Thomas Blachman og Mette Lindberg er nemlig alle tilbage bag dommerbordet.

Den nye sæson af "X Factor" starter optagelser i næste uge, men det er først efter nytår, at vi får lov til at se, hvem der skal blive Danmarks nye popstjerne.

Se billeder fra sidste års "X Factor"-finale i galleriet herunder

X Factor-finalen 2016

Sponsoreret indhold