Video: Se Britney Spears danse til Adele

Adele og Britney Spears er fan af hinanden. Senest har Britney vist sin kærlighed til Adeles musik.

Adele og Britney Spears er fan af hinanden. Senest har Britney vist sin kærlighed til Adeles musik.

Foto: All Over

For kort tid siden udtrykte albumaktuelle Adele sin store beundring til Britney Spears, og nu gengælder popsangerinden komplimentet.

Udover at synge er Britney Spears nemlig også ferm til at danse, og det kommer også til udtryk, når stjernen er væk fra scenen og slapper af derhjemme. Her er det andre kunstnere, Britney danser til, og især Adeles "Hello" har vundet en plads i sangerindens dansehjerte.

I går delte Spears en video på sin Instagram-profil, hvor hun snurrer rundt og rundt til "Hello".

- Jeg kunne danse til den her sang en MILLION gange ... elsker dig, Adele, skriver Britney Spears i teksten til videoen.

I sidste uge lagde Adele ud med at rose Britney Spears, da hun til radiostationen NPR afslørede, hvem der i hendes øjne er den største inden for musikkens verden.

- Britney er dronningen. Jeg elsker hende, sagde Adele.

Her kan du se videoen, hvor Britney Spears sender kærligheden retur:

 

I could dance to this song a MILLION times...love you @adele!

En video slået op af Britney Spears (@britneyspears) den

28. Nov 2015 kl. 7:31 PST

 

Britney Spears har tidligere sagt, at hun synes, Taylor Swift er bedårende, og at hendes sønner elsker dj'en Skrillex, så hun er altså ikke bleg for at rose andre kunstnere.

Kan du nævne nogen, der kunne lære af det?

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close