Hollywood18. november 2015

Selv Adele græder, når hun hører Adele

Det er sådan, Adele ved, at hun har lavet et hit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/selv-adele-graeder-til-adele.jpg
 Foto: All Over

- Nevermind, I'll find someone like youuu, I wish nothing but the best for you too. Don't forget me, I beg, I'll remember you said: "Sometimes it lasts in love but sometimes it hurts instead" ...

Mange har prøvet at få lidt våde øjne - eller at have en regulær tudetur - til Adeles følelsesladede sange, og det er Adele selv udmærket klar over.

Stjernen, der netop nu hitter med balladen "Hello", græder nemlig også selv, når hun arbejder på et nyt nummer.

- For at jeg skal føle mig sikker på en af mine sange, så skal den virkelig røre mig, forklarer hun til New York Times.

- Det er sådan, jeg selv ved, at jeg har skrevet en god sang - det er, når jeg begynder at græde. Det er, når jeg bare bryder ud i gråd i indspilningsbåsen i studiet, og jeg har brug for et øjeblik alene.

Om Adele rent faktisk har skrottet en sang, fordi den ikke fik tårerne til at strømme, melder historien intet om, men forhåbentlig deler hun alle resultaterne af sit fantastiske talent.

Uanset hvad, så ser grædetesten ud til at virke. Mere end 1 million downloadede nemlig "Hello" den første uge efter udgivelsen, og sangen er spået til at blive årets største.

Herunder kan du høre Adeles nyeste tåreperser, "When We Were Young":

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold