Hollywood11. november 2015

Beyoncé trygler om samarbejde: Adele er iskold

Adele afviser Beyoncés ønske om et musikalsk samarbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beyonce-trygler-om-samarbejde-adele-er-iskold.jpg
 Foto: All Over

Det er nok de færreste, der ville tænke længe over et tilbud fra selveste Beyoncé - eller endog takke nej. Det skulle da lige være hitlistedronningen Adele.

En insider fra musikbranchen afslører nemlig til heat, at Beyoncé tigger om et samarbejde med Adele. Hun er faktisk så opsat på at få sit navn til at stå ved siden af Adeles på et singlecover, at hun har opsøgt "Hello"-sangerinden i sit pladestudie for at overtale hende.

- Bey har i et år spurgt Adele, om de ikke skulle slå sig sammen. Hun gik ind i studiet med Adele i slutningen af sidste år og forsøgte at overbevise hende om at samarbejde på et nummer, fortæller kilden til heat ifølge International Business Times.

Den slags er dog svært, for Adeles store succes betyder, at hun på ingen måde har brug for Beyoncé eller nogen anden stjernes hjælp.

Den engelske sangerinde kunne lave duetten for sjov, for at tjene endnu flere penge, for at udvide sit genrerepertoire eller simpelthen for at have muligheden for at arbejde sammen med Beyoncé. I stedet har hun blot sagt "nej".

- Adele afslog tilbudet, fortæller insideren.

I 2012 var det ellers helt omvendt - dengang drømte Adele om at lave musik sammen med Beyoncé.

- Jeg har altid gerne villet lave en duet med Etta James, sagde sangerinden i et interview med NRJ, som Digital Spy har hørt.

- Men hun er desværre gået bort, så jeg ville nok sige Beyoncé, fordi hun også er en af mine ultimative favoritter.

Det var dengang. I dag har piben fået en anden lyd ...

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_340.png

Sponsoreret indhold