
Se billederne: Rita Ora i fræk og gennemsigtig sag

LÆS OGSÅ: Stjernerne fejrer halloween: Rita Ora er goth og topløs
Rita Ora er sjældent bleg for at vise lidt hud, og da hun festede løs i Los Angeles henover weekenden, gjorde hun ingen undtagelse.
Den 34-årige "Anywhere"-sangerinde dukkede nemlig lørdag aften op til et ekslusivt afterparty for modegiganten Armani i kølvandet på årets Academy Museum Gala iført en kjole, der overlod meget lidt til fantasien.
Den britiske sangfugl var kravlet i en meget gennemsigtig, hvid kjole med lange ærmer og off-shoulder-snit, der både de andre festklædte gæster og ikke mindst paparazziernes ivrige blitz et kig på de matchende trusser og bh under det tynde stof.


Ved sin side havde hun ægtemanden, den Oscar-nominerede instruktør Taika Waititi, der holdt sig klassisk i sort jakkesæt, mens Rita toppede sit outfit med et chartreusefarvet, flydende tørklæde og hvide stiletter.
Sangerinden, der altid har haft en forkærlighed for gennemsigtige looks, fulgte blot sin egen tradition.
Tidligere på året dukkede hun nemlig op til Taikas 50-års fødselsdag i Ibiza i en sort, næsten lige så afslørende kjole, og året før chokerede hun ved British Fashion Awards i en rød, helt gennemsigtig kreation.


Så var der naturligvis også dengang, hvor hun droppede bh'en til et modeshow, eller da hun i 2023 trodsede kulden i London for at gæste en Vogue-fest i så godt som ingenting.
Rita Ora fik sit musikalske gennembrud i 2021 med singlen "Hot Right Now", der blev efterfulgt af debutalbummet " Ora". Albummet skød hende direkte ind på toppen af de britiske hitlister, og hun blev hurtigt en af landets største popstjerner.
Privat har hun siden 2022 været gift med den newzealandske instruktør og skuespiller Taika Waititi, som står bag film som "Jojo Rabbit" og "Thor: Ragnarok".
Inden de officielt blev kærester, formåede de at vække opsigt med en vild trekantslignende situation i selskab med en anden kendt skuespillerinde tilbage i 2021. Rita Ora har dog senere meldt ud, at der altså ikke var tale om hyggelig fuldskab mellem venner.
