Hollywood5. august 2018

Se billederne: Familien Beckham samlet i Kroatien

Familien Beckham nyder endelig noget kvalitetstid sammen – alle sammen – efter en lang, travl sommer, hvor det har været svært at samles.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/beckham_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Sol, vand og familietid. Det har været tiltrængt for familien Beckham.

Den engelske stjernefamilie blev for nylig spottet på en strand i Kroatien. Her brugte de kvalitetstid sammen med afslapning i strandkanten og et par ture på vandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/beckham_8.jpg
 (Foto: All Over Press)
Fart over feltet. David er glad for motorcykler, så selvfølgelig skulle han også have adrenalinen op på vandet. Men mon ikke han lod speederen slappe lidt af, mens han havde syvårige Harper med på vandscooteren? (Foto: All Over Press)

For 43-årige David Beckhams vedkommende blev der også tid til en kølig øl i solen i selskab med 44-årige Victoria.

Næste år kan det celebre par fejre 20 års ægteskab.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/beckham_5.jpg
 (Foto: All Over Press)

En kold øl i solen skulle til. (Foto: All Over Press)

Karrieren over familien

Der har været rygter om, at parret skulle have problemer, da de har tilbragt meget tid fra hinanden pga. arbejde.

Tidligere i år fortalte en kilde tæt på parret til avisen The Sun, at Victoria var rasende på David, fordi han - sammen med en række andre rigmænd - havde investeret penge i et fodboldhold, der skal have base i Miami, Florida. På det pågældende tidspunkt havde han allerede smidt 150 millioner kroner i projektet.

Den tidligere Manchester United-stjernes nye 'hobby' betød, at han måtte flytte til Florida og således efterlade Victoria og tre af deres fire børn - 15-årige Romeo, 13-årige Cruz og syvårige Harper - hjemme i London, hvor de går i skole.

Heldigvis åndede alt fred og idyl, da parret nød varmen i Sydeuropa sammen med alle børnene.

Se billederne fra familien Beckhams ferie i Kroatien i galleriet herunder:

Se billederne: Familien Beckham samlet i Kroatien

Sponsoreret indhold