Sådan døde Carrie Fisher

Foto: All Over

27. december sidste år døde "Star Wars"-stjernen Carrie Fisher, efter hun havde fået hjertestop ombord på et fly fra London til Los Angeles.

Nu har retsmedicinere så fundet ud af, hvad det var, der var skyld i, at stjernen fik hjertestop. 

Det skriver Buzzfeed News

Ifølge rapporten, der er blevet offentliggjort af Los Angeles' retsmediciner, så var det en blanding af mange ting, der gjorde, at Carrie Fisher døde. 

Stjernen led blandt andet af søvnapnø, en lidelse der gør, at man kortvarigt stopper med at trække vejret, når man sover. Rapporten viser også, at Carrie Fisher havde flere forskellige slags medicin i kroppen, men det kan ikke afgøres, om de var med til at slå hende ihjel.

Carrie Fisher har tidligere fortalt, hvordan hun var bipolar. Det var en lidelse, som hun tog medicin mod.

Konklusionen i rapporten ender dog op med at være, at man ikke kan komme med en endelig konklusion på Carrie Fishers død, men at det kan være de mange forskellige faktorer, der har spillet ind. 

Skuespilleren blev kun 60 år gammel. Dagen efter hendes død, døde hendes mor, skuespilleren Debbie Reynolds. 

Debbie Reynolds blev 84 år gammel.

Du kan se billeder fra Carrie Fishers og Debbie Reynolds' mindehøjtidlighed herunder

Carrie Fisher og Debbie Reynolds mindehøjtidlighed

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close