Hollywood20. december 2015

Kan slå alle rekorder! Så meget har ’Star Wars’ allerede indtjent

Den nye Star Wars-film kan slå alle rekorder, spår brancheeksperter. Alene på åbningsdagene indtjente filmen over 100 millioner dollars – alene i USA. Eksperter mener, at den muligvis når at indtjene mellem 575-650 millioner dollars på verdensplan på åbningsdagene.

Verdensstjerner ankommer til Star Wars premiere

At den nye Star Wars-film har været længe ventet, er ingen hemmelighed. Og det er vist heller ingen hemmelighed, at tusinder over hele verden allerede har sikret sig billet til at se den nye stjernekrigs-film.

Og det lader da også til, at ’Star Wars: The Force Awakens’ er så populær, at den kan ende med at slå alle rekorder i indtægter, skriver det amerikanske medie LA Times.

For på de to åbningsdage indtjente filmen (alene i USA) svimlende $120,5 millioner – og dermed slog filmen den hidtidige rekord, som Harry Potter og co. tryllede hjem tilbage i 2011, da filmen ’Harry Potter og Dødsregalierne, del 2’ ramte biograflærredet. Eksperter mener, at den muligvis når at indtjene mellem 575-650 millioner dollars på verdensplan alene på åbningsdagene.

- Dette repræsenterer en ny rekord for industrien og varsler om en massiv og muligvis rekordstor åbningsdag og weekend for filmen, siger Paul Dergarabedian fra Rentrak, der regner salgstallene ud.

Også i lande som Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge har filmen allerede sat rekord i billetindtægter – og fortsætter filmen sin succes, er der god udsigt til, at den kan score flere rekorder.

Brancheeksperter mener for eksempel, at filmen er en god kandidat til at ende helt i top-ti over film, der har indtjent flest penge på verdensplan. Brancheeksperter mener således, at filmen kan ende med at indtjene $2,6 billioner på verdensplan – dermed er det kun 2009-filmen ”Avatar”, der slår den. ”Avatar” har indtjent svimende $2,8 billioner på verdensplan.

I galleriet øverst i artiklen kan du se verdensstjernerne, da de ankom til premieren på 'Star Wars: The Force Awakens'.

Sponsoreret indhold