Hollywood21. august 2014

Robin Williams’ liv kommer på bog

Vil blive den mest omfattende bog om den afdøde skuespiller
Der er en biografi på vej om den afdøde Robin Williams
Der er en biografi på vej om den afdøde Robin Williams
 Foto: AOP



Det er kun et par uger siden Hollywood-skuespilleren Robin Williams begik selvmord i sit hjem i Californien til manges store sorg.

Det blot 63-årige nu afsluttede liv vil det dog snart være muligt at dykke ned i.

Det amerikanske forlag Henry Holt annoncerer nemlig nu, at de vil udkomme med en biografi om den afdøde komiker.

LÆS OGSÅ: Garanti for gåsehud: Her er hyldestsangen til Robin Williams

LÆS OGSÅ: Her blev Robin Williams' aske spredt

LÆS OGSÅ: Er dette Robin Williams' sidste videohilsen?

Det bliver skribenten Dave Itzkoff, der kommer til at skrive bogen. Netop han skrev nekrologen på The New York Times forside, da Robin Williams gik bort, og han har også skrevet et portræt til avisen af skuespilleren tilbage i 2009.

38-åriges Dave Itzkoff kendskab til Hollywood-stjernen, som det viste sig led af den alvorlige nervesygdom Parkinson, rækker dog ikke kun til de ord, han har skrevet om ham.

- Robin Williams var en af mine kulturelle helte, fortæller kulturjournalisten i en pressemeddelelse om den kommende bog.

- Når jeg mødtes med ham, kunne jeg altid sparre med ham. Han var altid høflig, generøs, menneskelig, betænksom og skør.

Ifølge forlaget Henry Holt vil biografien kunne ses som den endelige og mest omfattende bog om Robin Williams liv. Hvornår biografien kan købes og læses under natlampen, vil forlaget dog endnu ikke afsløre.

Newspaq

Sponsoreret indhold