Rob skal betale millioner til Chyna

Blac Chyna og Rob Kardashian mens alt stadig var godt

Blac Chyna og Rob Kardashian mens alt stadig var godt

Foto: All Over

150.000 kroner. Så meget skal Rob Kardashian betale til Blac Chyna hver måned i børnebidrag. 

Det bliver til 1,8 millioner kroner årligt, det skriver TMZ

Men Blac Chyna er slet ikke færdig med at hive penge ud af Rob Kardashian. 

Ifølge TMZ, så vil hun nemlig forsøge at få et stort millionbeløb ud af ham, som kompensation for, at han tidligere i år delte hævnporno af hende. Blac Chyna mistede nemlig en masse reklamekroner, da Rob delte de mange billeder af hende. Flere firmaer valgte nemlig efterfølgende, at de ikke længere havde lyst til at arbejde sammen med Chyna.

Blac Chyna og Rob Kardashian skulle egentlig have været i retten i morgen, men den tur er altså blevet aflyst, da de i fællesskab fandt en løsning på spørgsmålet om forældremyndigheden over Dream.

Samtidig valgte Blac Chyna at trække anklagerne om hustruvold tilbage

- Chyna er glad for, at Rob har indvilliget i at være co-forældre til Dream sammen med hende, ligesom hun har bedt om hele vejen igennem, fortalte Chynas advokat Lisa Bloom til E!News i fredags.

Hun forklarede også, hvorfor Chyna havde droppet anklagerne om hustruvold.

- Fordi Rob har accepteret, at han skal holde sig væk fra Chyna og ikke kontakte hende, har Chyna valgt at trække anklagerne om hustruvold tilbage. Hun vil altid have muligheden for at gå tilbage i retten, hvis der sker yderligere tilfælde af vold, fortæller Lisa Bloom. 

Også den anerkendte advokat, Robert Shapiro, der har hjulpet Rob i sagen, har været ude og udtale sig om den nye aftale. 

- At Rob og Chyna arbejder sammen er i bedste interesse for deres datter, og det har også løst deres personlige problemer, fortæller Robert Shapiro i en pressemeddelelse

Blac Chyna har allerede en ny kæreste

Mens hele sagen mellem Blac Chyna og Rob Kardashian har stået på, har Chyna også haft tid til at finde en ny kæreste

Chyna har nemlig fundet sammen med rapperen Mechie, som hun allerede er blevet spottet sammen med flere gange. 

Forleden blev de to nemlig spottet, mens de var på en sejltur ud for Miamis kyst, og her blev der i den grad kissemisset.

Flere gange var Chyna og Mechie nemlig i hed nærkontakt med hinanden, og det er første gang, at de er blevet spottet sammen siden juli, da de var sammen til fest i Miami

Under hele seancen var Blac Chyna iført en rød blondekjole, der bestemt ikke forsøgte at skjule Chynas store barm og hendes velformede bagdel. 

Du kan se flere billeder af Blac Chyna og kæresten Mechie i galleriet herunder

Blac Chyna kissemisser med kæresten Mechie - September 2017

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close