Hollywood1. juni 2017

Færdig med Blac Chyna? Rob Kardashian dater realitystjerne

Det ser nu ud til, at forholdet mellem Rob Kardashian og Blac Chyna er helt dødt. Flere amerikanske medier skriver i dag, at Kardashian-sønnen har fundet en ny flirt i en realitykollega
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.18648740.jpg
 Foto: All Over

Lige siden deres første date har forholdet mellem Rob Kardashian og Blac Chyna været turbulent.

De har flere gange udstillet deres uvenskab på de sociale medier, men har alligevel fået datteren Dream sammen.

For tre måneder siden gik parret igen fra hinanden, og nu ser det altså ud til, at det er seriøst denne gang.

Ifølge People er Rob Kardashian i hvert fald begyndt at se en ny pige.

Det drejer sig om realitydeltageren Meghan James.

Hun har deltaget i TV-programmerne "Oxygen's Bad Girl's Club" og "Basketball Wives LA."

Det er en kilde tæt på parret, der bekræfter det nye forhold til det amerikanske medie.

Hverken Rob eller Meghan har udtalt sig om rygterne.

Afsløringen kommer ellers kun få dage efter, at Rob Kardashian udtrykte sin kærlighed til Blac Chyna på de sociale medier.

Her skrev han blandt andet, at hun var blevet kvinden, han elskede.

De to nåede at blive både forlovet, forældre og hamrende uvenner på det år, de var sammen.

Om Rob Kardashian nu for alvor er på vej videre fra det turbulente forhold, må tiden vise.

I galleriet herunder kan du se flere billeder af Rob Kardashian:

Rob Kardashian - maj 2016

Sponsoreret indhold