Hollywood13. august 2018

Paris Jackson under kniven

Paris Jackson har fået fjernet en byld på størrelse med en golfbold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paris-jackson-13082018.jpg
 Foto: All Over Press

Afdøde Michael Jacksons datter, Paris Jackson, har været en tur på operationsbordet.
Ikke for at få foretaget en skønhedsoperation, men hun kom akut under kniven fredag. Her fik hun fjernet en stor, betændt, generende byld. - Lang historie kort. Jeg var på operationsbordet i går. Jeg havde en indre, byld på størrelse med en golfbold. Hvis sådan en brister, kan man i værste fald risikere en infektion, så man dør. Jeg døde ikke - de opererede mig med det samme, fortalte hun lørdag sine følgere i en instastory uden dog at fortælle, hvor i hendes krop, bylden sad.
Og på trods af smerterne efter indgrebet var hun på scenen næste dag og optrådte med sit nye band, "The Soundflowers". Smerterne under indgrebet var endnu værre, for 20-årige Paris sagde nej til at komme i fuld narkose, som lægerne ellers rådede hende til. - Jeg ville være vågen under hele indgrebet. Det var helt klart det mest smertefulde, jeg har oplevet i hele mit liv, og det siger en del, når man som jeg har tatoveringer fra top til tå, fortsætter Paris, og undskylder hvis hun lyder lidt snøvlende på grund af den smertestillende medicin, hun fik efter operationen.
Med blandt publikum, da hun spillede med "The Soundflowers", var hendes 88-årige farmor, Katherine Jackson, der efter Joe Jacksons død af kræft i bugspytkirtlen nylig har overtaget rollen som familiens overhoved. - Min farmor så min optræden, og jeg er så lettet over, at hun ikke hadede det, men faktisk godt kunne lide det. Det betyder alt for mig, sagde Paris, der var 11 år, da hendes berømte far døde og som kun har haft et sporadisk forhold til sin nu kræftramte mor, Debbie Rowe.
Koncerten lørdag havde netop det formål at rejse penge til kampen mod kræft. - Jeg elsker dig så meget farmor, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at spille for dig og til fordel for så vigtigt et formål, skriver Paris i et Instagramopslag:
På det medfølgende billede holder Paris sin gamle farmor i hånden.
Efter Michael Jacksons død i 2009 blev hans tre børn Paris, Prince og Blanket opfostret af Katherine Jackson, så der eksisterer et meget tæt bånd mellem hende og børnebørnene.

Sponsoreret indhold