Hollywood6. november 2018

Konverterede til islam: Nu vil Sinéad O'Connor ikke omgås hvide mennesker

Hitsangeren, der for nylig konverterede til islam, synes, at hvide mennesker er "væmmelige"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lmphotos151419.jpg
 Foto: MEGA

Sidste måned meddelte den irske sanger, der i 1990 storhittede med "Nothing Compares 2 U", at hun var konverteret fra katolicisme til islam.

I samme ombæring skiftede Sinéad O'Connor navn og ville nu kaldes Shuhada' Davitt.

Og nu deler sangeren så endnu et radikalt livsvalg på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Jeg undskylder virkelig meget. Hvad jeg nu vil sige er så racisistisk, at jeg aldrig troede, at min sjæl nogensinde kunne føle det. Men jeg ønsker virkelig aldrig at omgås hvide mennesker igen (hvis det er det, man kalder ikke-muslimer). Ikke et øjeblik, af nogen som helst grund. De er væmmelige, lyder udmeldingen fra Sinéad O'Connor, der altså nu hedder Shuhada' Davitt.

Sangerens udmelding har vakt harme på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Nej, kære. Ikke-muslimer ville være kristne, hinduer, buddhister, ateister eller lignende. Hudfarve har intet at gøre med religion. Der findes hvide muslimer. Du er én. Fjols, skriver en Twitter-bruger som svar.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Ingens etnicitet gør dem væmmelige, uanset hvilke individer du er stødt på. Ligeledes bør vi ikke fordømme/generalisere alle ikke-muslimer som væmmelige, specielt ved at henvise til deres etnicitet. Koranen siger, at de ikke alle er ens, lyder det fra en anden, der i samme tweet henviser til et bestemt koranvers.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Jeg har lige destrueret alle dine værker i min pladesamling. Slettet alle dine sange fra min iTunes, lyder det fra en harm Twitter-følger.

Det var i sidste måned, at sangeren afslørede, at hun var konverteret til islam.

Sinéad O'Connor, 51, brød igennem i 1990, hvor hun med sin karakteristiske kronragede frisure sang sin dybfølte version af "Nothing Compares 2 U".

Men nu gemte den irske sanger sin karakteristiske karseklip under et tørklæde. Sangeren var nemlig blevet muslim, afslørede hun på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Dette er for at annoncere, at jeg er stolt af at være blevet muslim. Dette er den naturlige konklusion på enhver intelligent teologs rejse. Alle studier af hellige skrifter fører til Islam. Hvilket gør alle andre hellige skrifter overflødige. Jeg vil blive givet (endnu) et nyt navn. Det vil være Shuhada', skrev sangeren på Twitter.

På Twitter postede sangeren også et billede af sig selv, hvor hun bar tørklæde. "Lykkelig", skrev hun til billedet.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Sinéad O'Connor, blev født med det fulde navn Sinéad Marie Bernadette O'Connor.

I 2017 ændrede hun sit navn til Magda Davitt, og nu går hun altså under navnet Shuhada' Davitt.

Sponsoreret indhold