Hollywood26. oktober 2018

Sinéad O'Connor er blevet muslim - og har fået nyt navn

Den irske sanger, der i 1990 brød igennem med megahittet "Nothing Compares 2 U", har netop fortalt, at hun er blevet muslim
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lmphotos151419.jpg
 Foto: MEGA

Sinéad O'Connor, 51, brød igennem i 1990, hvor hun med sin karakteristiske kronragede frisure sang sin dybfølte version af "Nothing Compares 2 U".

Men nu gemmer den irske sanger sin karakteristiske karseklip under et tørklæde. Sangeren er nemlig blevet muslim, afslører hun på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Dette er for at annoncere, at jeg er stolt af at være blevet muslim. Dette er den naturlige konklusion på enhver intelligent teologs rejse. Alle studier af hellige skrifter fører til Islam. Hvilket gør alle andre hellige skrifter overflødige. Jeg vil blive givet (endnu) et nyt navn. Det vil være Shuhada', skriver sangeren på Twitter.

På Twitter poster sangeren også et billede af sig selv, hvor hun bærer tørklæde. "Lykkelig", skriver hun til billedet.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Sinéad O'Connor, blev født med det fulde navn Sinéad Marie Bernadette O'Connor.

I 2017 ændrede hun sit navn til Magda Davitt, og nu går hun altså under navnet Shuhada' Davitt.

I efteråret 2017 fortalte Sinéad O'Connor til Dr. Phil, at hun havde forsøgt selvmord syv gange på et år.

Sangeren afslørede, at hun var dybt påvirket af traumatiske hændelser tilbage i sin barndom. Og det var hendes afdøde mor, Marie O'Connor, der gjorde hende ubodelig skade, fortalte hun til Dr. Phil. - Min mor drev et "torturkammer". Hun fandt glæde i og smilede, når hun gjorde mig ondt. Min tidligste erinding er, at hun fortalte mig, at jeg aldrig skulle være født, og at hun ikke ville vide af mig. Hun ville ikke have piger. Hun ville have, at jeg skulle være en dreng, så hun gav mig drengetøj på og klippede mit hår af, fortalte Sinéad O'Connor. - Hun fik mig til at tage tøjet af, så jeg var helt nøgen, og så slog hun mig - hver eneste dag. Jeg skulle ligge på ryggen på gulvet med armene og benene ud til siden, og så angreb hun mit underliv. Hun ville smadre min livmoder og min evne til at få børn. Hun ville forhindre mig i at være kvinde, afslørede hun om sin barndom.

Sponsoreret indhold