Hollywood28. september 2017

Nu kommer "Pretty Woman" som musical

Den udødelige filmklassiker kommer nu til at kunne opleves som musicalversion med helt nye sange skrevet af blandt andet Bryan Adams
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5884486af.jpg
 Foto: All Over Press

Nogle gange bliver der bare lavet film, der selv efter 30 stadig kan samle folk foran fjernsynet, når den sendes i TV.

"Pretty Woman" er uden tvivl en af den slags film.

Det er efterhånden 27 år siden filmen første gang havde premiere, men den dag i dag kan de fleste nok stadig huske selv små detaljer fra filmen.

Om ikke andet husker alle nok den ikoniske scene, hvor Julia Roberts shopper på Rodeo Drive.

Og kan du heller ikke få nok af den skønne film om Vivian og Edward, så er der gode nyheder til dig.

Nu kommer den dejlige fortælling nemlig også som musical.

Planerne har været i gang længe, og nu er der endelig kommet konkrete oplysninger ud om projektet.

Musicalen bliver med helt ny musik, der blandt andet bliver skrevet af Bryan Adams.

Samtidig er det også kommet frem, hvem der skal spille hovedrollerne i det store show.

Rollen som den prostituerede Vivian, der pludselig skal begå sig i de finere klasser skal spilles af skuespilleren Samantha Barks.

Hun er bedst kendt for sin rolle i filmen "Les Misérables" fra 2012.

https://imgix.seoghoer.dk/10.8941372ad.jpg

Rollen som forretningsmanden Edward Lewis bliver spillet af Steve Kazee, der havde stor succces med sin rolle i filmen "Once".

https://imgix.seoghoer.dk/10.5611150ds.jpg

Musicalen skal spilles på Broadway i New York, og forventes at få premiere i efteråret 2018. Inden da skal den først prøves af i Chicago.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af skuespillerne fra filmen, og hvordan de ser ud i dag:

25 års jubilæum: Sådan ser ’Pretty Woman’-holdet ud i dag

Sponsoreret indhold