Hollywood4. maj 2017

Nu får Kim også sit helt eget realityshow

Khloé har allerede sit eget realityshow, Kylie er ved at optage sit eget show, og nu får Kim så også sit helt eget show
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/15.22807743.jpg
 Foto: All Over

Kunne du tænke dig at være med til at gøre Kim Kardashian klar, når hun skal til fest, så er det nu, du skal slå til.

Kim får nemlig sit helt eget realityshow, der går ud på, at hun skal finde en, der kan være med i hendes "Glam Squad".

Programmet kommer til at hedde "Glam Masters", og det vil blive sendt på den amerikanske TV-kanal Lifetime.

- Nyt projekt. Jeg er så glad for at arbejde sammen med Lifetime på mit nye TV-show "Glam Masters", skriver Kim på sin Instagram.

Programmet kommer til at foregå på den måde, at fire deltagere kommer til at kæmpe mod hinanden hver uge, men kun en kan gå videre i konkurrencen. Ugevinderne går så videre til en semifinale, hvor de kæmper om en plads i finalen.

Hvornår det nye program bliver sendt vides endnu ikke, men Kim og Lifetime er allerede gået i gang med at finde deltagere til programmet.

Med Kims nye program, så kommer 2017 virkelig til at blive et Kardashian-fyldt år på de amerikanske TV-stationer.

Ikke nok med, at "Keeping up with the Kardashians" formentlig er på vej med deres 14. sæson, så har Kylie Jenner fået sit eget realityshow, "Life of Kylie", der får premiere i løbet af sommeren.

Også Khloé har sit eget realityshow, "Revenge Body", der vender tilbage med en ny sæson til efteråret.

Se billeder fra Kims nyligt overståede Mexico-ferie i galleriet herunder

Kim og Kourtneys Mexico-ferie

Sponsoreret indhold