Hollywood18. april 2018

Endelig! Nu er der ny "Jurassic World"-trailer

Nu er der ikke længe til den nye film kommer, men indtil da er en spritny trailer blevet offentliggjort. Se den i artiklen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-04-18_kl._17.57.58.png
 Foto: UIP

Inden længe kommer vi endnu engang helt tæt på de gigantiske kødædende fortidsvæsner.

Dinosaur-parken er måske væk, men den nye trailer for "Jurassic World: Fallen Kingdom" er her nu!

- Den her film lever rigtig godt op til fortælling om "Jurassic Park", fortæller skuespilleren Chris Pratt til Entertainment Weekly. Pratt spiller dinosaur-passer i filmen.

Det er den tredje trailer til filmen, som nu er blevet offentliggjort. Den først kom i december og den anden i februar. Men allerede tilbage i november kom en kort teaser, der afslørede at den nye film nu var en realitet.

Men fans må altså væbne sig lidt med tålmodighed endnu. Den nye "Jurassic"-film har premiere i USA 22. juni, og det betyder, at der formentlig går lidt længere, før danske fans får gensyn med reptilerne.

Men selv om denne film ikke engang har haft premiere endnu, så har folkene bag allerede afsløret, at der også kommer en tredje "Jurassic World". Den får premiere i juni 2021.

Udover de tre trailere er det ikke meget, der er afsløret om dino-filmen. Men mon ikke et par blodtørstige fortidsvæsner er lige i hælene på nogle dumdristige mennesker, der kommer lidt for tæt på dyrene.

Se traileren her:
(Artiklerne fortsætter under videoen)

Vi kan se i trailerne, at et vulkan-udbrud har noget med mødet mellem bæst og mand at gøre.

En vulkan på Isla Nublar går i udbrud og truer med at tilintetgøre alle dinosaurerne. Og selv om dino'erne ikke ligefrem er taknemmelige, så vil menneskene selvfølgelig forsøge at redde reptilerne, som de har brugt mange årtier på at genskabe.

Vi møder selvfølgelig dino-træneren Owen Grady, der vil forsøge at redde dyrene. Han får da også selskab af Bryce Dallas Howard, der i filmen har startet en organisation, der skal redde dyrene. Og så skal hun muligvis også forsøge at flygte fra dem i et par stiletter endnu en gang.

"Jurassic World"-filmene er en fortsættelse af Steven Spielbergs triologi fra 1993 om "Jurassic Park".

Spielberg er også med indover de nye film som producer.

Sponsoreret indhold