Hollywood4. januar 2019

"The Notebook" bliver til musical

Kærlighedsdramaet "The Notebook" bliver lavet om til en musical - hvad er oddsene for, at Ryan Gosling spiller med?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_5884324c.jpg
 Foto: MEGA

Fans af romantiske kærlighedsfilm har helt sikkert "The Notebook" fra 2004 på deres top ti over bedste film - og nu er der godt nyt til fans af tåreperseren, der havde Ryan Gosling og Rachel McAdams i hovedrollerne.

ET Online kan nemlig fortælle, at der kommer en musical-version af den romantiske film.

- Jeg skriver på en musical... og den musical er "The Notebook", lød det begejstret fra sangskriveren Ingrid Michaelson, da hun var gæst i Today Show.

- Jeg har ikke måtte sige det i så lang tid! Og nu siger jeg det! "The Notebook"! "The Notebook"! "The Notebook"!, lød det yderligere.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_1644422a.jpg
 Foto: MEGA

Der var hed kemi mellem Rachel McAdams og Ryan Gosling i "The Notebook", og de endte da også med at danne par i virkeligheden. Foto: MEGA

"The Notebook", der er baseret på bestseller-romanen skrevet af Nicholas Sparks, handler om Noah (Ryan Gosling) og Allie (Rachel McAdams), der mødes og forelsker sig i sydstaterne i 1940'erne.

Klasseforskellen mellem det unge par gør ikke forelskelsen nem, men det ender med, at kærligheden mellem dem overvinder alt.

I en pressemeddelelse uddyber Ingrid Michaelson sin begejstring for Broadway-projektet.

- Da jeg blev spurgt ind til, om jeg ville arbejde med "The Notebook", blev jeg nødt til at undskylde mig og gå på toilettet for at græde for så at gå tilbage til mødet, fortæller hun.

- Jeg har elsket filmen og historien i mange år nu, og ideen om at forvandle den til en musical overvældede mig. Konceptet om endeløs hengivelse og kærlighed pakket ind i minder og familie er noget, der ligger meget tæt på mit eget personlige liv. Historien taler til mig på en helt perfekt måde. Jeg begyndte faktisk af skrive den samme nat efter mødet, selv før jeg havde fået jobbet! Jeg kan slet ikke vente til, at verden kan høre disse karakterer blive vakt til live i en musical, lyder det yderligere.

Hvorvidt hjerteknuseren Ryan Gosling skal være med i musicalversionen, melder historien desværre intet om. Han har dog sunget i musicalfilmen "La La Land" fra 2016, så muligheden foreligger.

Sponsoreret indhold