Hollywood15. februar 2018

Megaband fra 90'erne bliver gendannet

Et af de største bands fra 90'erne, The Smashing Pumpkins, er fundet sammen igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.02422867.jpg
 Foto: All Over

Det storsælgende 90'er-band The Smashing Pumpkins har netop offentliggjort, at de bliver gendannet.

Det gør bandet selv med en video på smashingpumpkins.com.

Til sommer starter gruppen en turné i Nordamerika, som har fået titlen "Oh so Bright"-Tour. Den kommer til at strække sig fra 12. juli til 7. september.

The Smashing Pumpkins eksisterede optindeligt fra 1988-2000, men i 2006 genopstod bandet igen - dog mest som et soloprojekt for sanger og guitarist Billy Corgan.

Bandet, der blev dannet i Chicago i 1988, genopstår med originalmedlemmerne Billy Corgan, James Iha, Jimmy Chamberlin og det relativt nye medlem Jeff Schroeder.

Sammen med bands som Nirvana og Pearl Jam var The Smashing Pumpkins med til at forme 90'ernes alternative rock. Mens de to andre bands primært huskes for at forme genren Grunge, så var The Smashing Pumpkins mere progressiv rock.

Oprindeligt var basisten D'arcy Wretzky også med i gruppen, men han er ikke med i gendannelsen.

Noget kunne tyde på, at det skyldes uenigheder mellem parterne, da Wretzky og Corgan hart haft en længerevarende skænderi i offentligheden.

Jimmy Chamberlin var også kortvarigt ude af bandet, da han blev fyret, efter han tog en heroinoverdosis på en turné.

Sponsoreret indhold