Hollywood21. juni 2017

Teenageidol fra 90'erne blev munk: Tæt på selvmord

Paddy Kelly charmerede alverdens piger, men pludselig trak han stikket og gik i kloster, da opmærksomheden blev for overvældende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.56815247.jpg
 All Over

Kan du huske det lange hår og ballader som "An Angel" og "Fell in Love With an Alien", så kan du sikkert også genkende Paddy Kelly, selv om de lange lokker for længst er forsvundet til fordel for en smart, kort frisure.

Meget er sket i pigernes favoritmedlem fra The Kelly Familys liv siden de glade 90'er, hvor den syngende familie spillede udsolgte koncerter rundt i hele Europa. Efter lidt flirteri med en solokarriere i 2003, trak sangeren sig helt væk fra rampelyset.

Det følgende år bekendte han sig fuldstændig til den katolske tro og flyttede i kloster.

Det har længe været offentligt kendt, at Paddy, med det borgerlige navn Michael Patrick Kelly, i mange år levede som munk i Frankrig, men først nu fortæller han åbent om sin livskrise i den periode.

I forbindelse med, at sangeren medvirker i Tysklands svar på "Toppen af poppen", løftede han sløret for, hvor svært han havde det med rollen som teenageidol.

- Det var et paradoks, fordi mange mennesker tror, at det er lykken at have mange penge. Men for mig forholdt det sig sådan, at da min karriere peakede, var jeg helt ulykkelig indeni. Jeg var tom, og musikken blev til tvang for mig.

Der skulle laves hits og sælges millioner af album. 1999 var et sort hul for mig - min lyst til at leve og til at lave musik var væk. Og der begyndte jeg at interesse mig for religion og følte mig mest hjemme i Biblen. Jeg smed alt væk. Mobil, Mastercard og ville bare finde mig selv, fortæller Paddy Kelly i VOX-programmet, hvor tyske kunstnere fortolker hinandens største hits.

https://imgix.seoghoer.dk/16.2.78158426.jpg
 All Over

I 2010 flyttede Paddy ud af klostret for igen at hellige sig musikken, og tre år senere blev han gift med sin ungdomskærlighed, belgiske Joelle Verreet.

Masser af fotos af den musikalske familie herunder:

The Kelly Family

Sponsoreret indhold