Nyheder20. februar 2014

Wow! Vanvittigt 90'er hitband genopstår

Nu kommer der igen cool coranaer i din radio
Sangerinden Maya Albana pynter som den kvindelige frontfigur i Nice Device
Sangerinden Maya Albana pynter som den kvindelige frontfigur i Nice Device
 Foto: All Over



Blur, Take That, 2Unlimited, Aqua, Spice Girls. Og vi kunne blive ved. Listen over genopståede 90'er bands er lang. Og nu kan man også finde Nice Device på den.

- Kære alle.Tak for alle henvendelserne. Den er god nok.. Vi gendanner Nice Device og udsender nyt album i anledning af 20 året for Grammy regnen i '94. Dan Lumbye vil du tage den herfra? Kh Miss M, skriver bandets sangerinde Maya Albana på sin facebookprofil.

Nice Device bestod udover Albana af Dan Lumbye og den storrappende Carsten Krøyer. Sidstenævnte danner par med Tina Kjær, pigen med de modne frugter fra "Jolly Cola"-reklamen.

I de glade 90'ere rappede, sang og dansede de sig til kæmpe succes med bl.a. hittet "Cool Corona", der solgte over 500.000 eksemplarer.

Nu kan vi så igen nyde de gakkede 90'er numre. Og det lader til, at i hvert fald et af gruppens medlemmer allerede er i fuld gang med at planlægge gruppens comeback.

Komikerduoen John og Aage genopstår

- Maya tag nu telefonen... Jeg bliver kimet ned. Har lige sagt ja til at vi gæstebartender på "Fox and Hounds" i Herning på lørdag. Jeg håber virkelig at du kan, skriver Dan Lumbye til Maya Albana på det sociale medie.

Så selvom man er blevet 20 år ældre, kan man altså stadig svinge øl med kendisfaktor over disken side om side med realitydeltagere og andre af nutidens mest brugte gæstebartendere.

Gruppen blev i sin tid opløst, da de hver især ville fokusere på deres egen musikkarriere. Maya Albana udsendte siden flere albums i eget navn, men har i flere år arbejdet backstage på produktionen på programmer som "X-Factor".

Måske har hendes gang på talentshowet fået hende til at tænke: "Det der. Det kan jeg da gøre meget bedre," ved synet af gruppekategorien.

Ganske vist er det i hvert fald, at Maya Albana nu tager flugten fra backstage området og selv træder ind på musikscenen igen sammen med Nice Device.

Landsholdstræneren fra 92-sejren er død

Sponsoreret indhold