Mariah Carey i vild krig med tidligere assistent

Foto: MEGA

 
Den verdenskendte musiker Mariah Carey finder sig tydeligvis ikke i noget, men hun glemmer åbenbart at feje for egen dør.
 
Nu er hun nemlig havnet i endnu et juridisk morads med sine tidligere ansatte.
 
 
Det hele startede med, at Carey sagsøgte sin tidligere assistent Lianna Azarian for at stjæle og afpresse penge fra hende.
 
Hvis ikke Mariah Carey betalte, ville Azarian lække videoer, der viser sangerinden foretage sig ”personlige ting”.
 
Det kom så senere frem, at disse videoer viste nogle af den bipolare stjernes maniske episoder, siger en kilde til det amerikanske kendis-medie Perez Hilton.
 
Men nu er der sket noget nyt og uventet i sagen.
 
Ifølge TMZ kontrasagsøger ”All I want For Christmas”-sangerindens tidligere assistent nemlig Mariahs tidligere manager, Stella Bulochinov, for rasistiske mobberier og seksuel nedværdigelse.
 
 
Ifølge søgsmålet har Bulochinov slået assistenten på bryster og bagdel, urineret på hende, lavet grin med hendes krop og forsøgt at placere diverse objekter under hendes bryster som f.eks. iphones og fjernbetjeninger.
 
Derudover fremhæver det samme søgsmål, at Lianna Azarian er blevet kaldt ”Fucking amenske luder” og ”Nigger”, mens Carey var til stede – og også selv havde taget del i den psykiske terror.
 
 
Det er ikke superstjernens første juridiske drama. Den føromtalte manager var nemlig centrum i et juridisk slagsmål om lønninger og kontraktbrud med sangerinden, hvilket for nylig blev afgjort i retten til begge parters fordel. Der florerer dog flere historier om folk, der ikke har fået den pæneste behandling af divaen.
 
Nu er det spændende at se, om Carey og den tidligere manager vinder eller taber sagen om de voldsomme anklager - vi henter popcorn og følger med i dramaet i mens.
 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close