Hollywood8. januar 2018

Men in black: Mændene hoppede også i sort til Golden Globe

I sympati med ofrene for sexchikane og seksuelle overgreb i filmbranchen var Hollywoods mandlige stjerner også klædt i sort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/men-in-black-gg18.jpg
 Foto: All Over Press

Det var ikke kun Hollywoods kvinder, der til dette års Golden Globe Awards 2018, var klædt i sort, også mændene hoppede i farven for at vise deres sympati for ofrene for sexchikane og seksuelle overgreb.

Stjerner som Justin Timberlake, Zac Efron, Chris Hemsworth og mange andre mandlige stjerner var i sort fra top til tå.

En del af kendisserne bar også en "Time's Up"-broche på reverset af deres jakke.

De mange anklager om sexchikane og seksuelle overgreb er gået under #MeToo, og i kølvandet af det har nogle af Hollywoods største kvindelige skuespillere, blandt andet Reese Witherspoon og Eva Longoria, startet Time's Up, der er et initiativ mod sexchikane og seksuelle overgreb.

Stjerneskuespillerne bag Time's Up-initiativet har kreeret en Time's Up-broche, som stjernerne kunne sætte på kjolen eller jakkesættet for at vise, at de støttede sagen.

Ved at klæde sig i sort vil Hollywoods kvinder - og de mænd, der støtter dem - vise en samlet front mod sexchikane og seksuelle overgreb.

- Det stod bare klart, at med alle de nyheder, der er kommet ud om vores branche og alle brancher, at vi ikke bare kunne gøre, som vi plejer. Vi ville virkelig gerne stoppe op og gøre noget for alle og sige, at tiden er forbi med misbrug på arbejdspladsen, sagde Reese Witherspoon, der er en af initiativtagerne bage Time's Up, på den røde løber til People.

I galleriet kan du se alle de sortklædte mænd til Golden Globe:

Men in black: Mændene hoppede også i sort til Golden Globe 2018

Sponsoreret indhold