Helt i sort: Se alle kjolerne til Golden Globe

Stjernerne bar sort til dette års Golden Globe Awards 2018.

Stjernerne bar sort til dette års Golden Globe Awards 2018.

Foto: All Over Press

Man skulle tro, det var en begravelse, men det var altså dette års Golden Globe Awards 2018, der natten mellem søndag og mandag løb af stablen på The Beverly Hilton i Beverly Hills, Los Angeles. 

GALLERI: Se alle kjolerne nederst på siden. 

Som tidligere rapporteret havde alle stjernerne valgt at klæde sig i sort for at sætte fokus på den bølge af sexchikane og seksuelle overgreb, der har rystet filmbranchen på det seneste. 

Alle de store stjerner - heriblandt Angelina Jolie, Reese Witherspoon og Emma Stone - var hoppet i sorte rober for at vise deres sympati for sagen, der nu har fået navnet Time's Up. 

- Det stod bare klart, at med alle de nyheder, der er kommet ud om vores branche og alle brancher, at vi ikke bare kunne gøre, som vi plejer. Vi ville virkelig gerne stoppe op og gøre noget for alle og sige, at tiden er forbi med misbrug på arbejdspladsen, sagde Reese Witherspoon, der er en af initiativtagerne bage Time's Up, på den røde løber til People

GALLERI: Se alle kjolerne nederst på siden. 

Inden showet opfordrede skuespilleren Rosario Dawson også "almindelige" mennesker til at vise, at de tager afstand fra sexchikane ved at bære sort. 

- Vi går i sort for at symbolisere solidaritet, fortæller hun i en video på sin Instagram-profil.

- At død og begravelse har ramt magtmisbrug, og at det er tid til at fejre hinanden - ikke bare de nominerede på vores film- og TV-skærme, but vores historiefortællere, der på modig vis er stået frem og modigt har delt deres personlige historier, som har befriet så mange af os, lyder det fra "Sin City"-stjernen, der også sender en hilsen til de mange skuespillere, der er stået frem med deres historier.

- Tak, Rose McGowan, tak, Olivia Munn, tak, Salma Hayrek, tak, Ashley Judd, Annabella Sciorra, Asia Argento, Gabrielle Union, Ellen Page, Terry Crews, Anthony Rapp, lister skuespilleren op. 

- Tak, fordi i alle modigt fortæller jeres historier og signalerer dette øjeblik. Time's up, siger skuespilleren. 

- Vær sød at slutte jer sammen med os på søndag. Post jeres videoer og billeder af jer selv helt i sort, uanset om du ser med eller ikke ser med, tager med eller ikke tager med. Skriv under på vores solidaritetsbrev og doner til Time's Up-fonden, lyder opfordringen fra Rosario Dawson. 

Se alle stjernerne på den røde løber i galleriet: 

Se alle kjolerne til Golden Globe Awards 2018

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close