Hollywood25. maj 2018

Lily Allen med skønt svar på, at hendes kønsdele er lagt på internettet

Lily Allen viser dejligt overskud over for internet-troll, der blotlægger hendes kønsdele på nettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lily-allen-24052018.jpg
 Foto: All Over Press

Den engelske sanger og sangskriverske, Lily Allen, har taget det i stiv arm og med stort menneskeligt overskud, at hun er blevet udsat for særdeles ondsindet mobning på nettet, hvor en internet-troll har delt et endog meget intimt foto af sangfuglen.

Det er Twitter-brugeren 'Misty Sicknote', der i januar i år har delt et foto af Lily Allen taget ved en koncert i 2014.

Her går Lily Allen ned i knæ på scenen, og en person nede i koncertsalen har været meget hurtig til at trykke på udløseren på sin mobiltelfon eller sit kamera.

For Lily Allen har ingen trusser på, og på billedet er der derfor frit udsyn til hendes kønsdele.

'Misty Sicknote' tagger Lily Allen i Twitteropslaget og skriver, at 'billedet vil ligge på internettet for evigt'.

Du kan se billedet herunder - du skal klikke på billedet i tweetet for at få det fulde billede.

For de fleste andre ville et sådant billede på internettet måske betyde, at man havde lyst til at kravle i et musehul og aldrig komme ud igen.

Men ikke Lily Allen, der tidligere har været i heftigt stormvejr og mange shitstorme på sociale medier.

I stedet for at blive ked af det, svarer hun igen.

Og det på en måde og med et overskud, så hun vinder endnu flere fans, end de næsten seks millioner hun har på Twitter, over på sin side.

- Se min veltrimmede 2014-vagina. Tre mennesker kom ud derfra, skriver hun og afslutter med hashtagget NoShame og en drillende, tungerækkende smiley.

Og det er noget, hendes følgere kan li', selv om nogle af dem benytter anledningen til at komme med dumme, upassende kommentarer.

- Jeg elsker dig, skriver en.

- Yesssssss, skriver en anden.

- Tænk, hvis jeg kunne være lige så cool, når jeg begår en fejltagelse, skriver en tredje.

- Godt gået, min pige, skriver en fjerde følger.

Du kan se Lily Allens fine svar og alle kommentarerne herunder.

I februar sidste år afslørede Lily Allen, at hun er bipolar og har PTSD.

PTSD-lidelsen pådrog hun sig, da hun i 2010, skulle føde en søn, der var død af mangel på ilt, fordi han havde fået navlestrengen rundt om halsen i løbet af de ti timer, hun lå på fødselslejet.

Siden har Lily Allen fået døtrene Ethel og Marnie.

Sponsoreret indhold