Lily Allen: - Jeg er bipolar og har PTSD

Da Lily Allen fortalte om sine psykiske problemer, blev chikanen endnu værre.

Da Lily Allen fortalte om sine psykiske problemer, blev chikanen endnu værre.

Foto: All Over Press)

 
Den engelske sangerinde Lily Allen afslører nu, at hun lider under voldsomme psykiske problemer og lidelser.
 
Hun er bipolar, har haft fødselsdepressioner efter at begge hendes døtre kom til verden og lider af post-traumatisk stress syndrom (PTSD).
 
 
Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, som betyder, at patienterne har meget store periodiske humørsvingninger gående fra mani til regulær depression.
 
PTSD'en ramte 31-årige Lily Allen, efter at hun lå 10 timer på et fødselsleje i 2010 og skulle føde sin søn, der var død på grund af manglende ilt, fordi han havde fået navlestrengen rundt om halsen. Hun var gået i fødsel tre måneder før sin termin.
 
Hun har senere fået døtrene Ethel på fem år og Marnie på fire.
 
Afsløringerne faldt i går i en ophedet twitterdebat, hvor Allen prøvede at sætte fokus på hvad hun opfatter som dårlig behandling af immigranter og muslimer.
 
 
Det fik en del af hendes 5,9 millioner følgere på Twitter helt op i det røde felt, og i løbet af den skidtspand, der blev væltet ud over Lily Allen sagde en af hendes mandlige følgere, at Allen lod til at være psykisk syg på baggrund af de udtalelser, hun var kommet med.
 
Så var det, at Allen svarede:
 
- Ja, jeg har psykiske problemer. Jeg er bipolar, jeg har haft fødselsdepressioner og har PTSD - betyder det, at mine udtalelser ikke har nogen gyldighed, spurgte Allen.
 
Hun forklarede senere, at PTSD'en blev udløst, af at hun lå 10 timer med den døde søn halvvejs ude af kroppen.
 
Det fik det værste op i nogle af hendes følgere.
 
- Barnet vidste, hvor dårlig en mor du ville blive, så det besluttede sig for at tage sagen i egen hånd, skrev en følger.
 
- Du aborterede, fordi du har pumpet din krop stoffer, skrev en anden.
 
 
Lily Allen forklarede, at hun ikke aborterede men fødte for tidligt.
 
Men skidtspanden varede ved, og Lily meddelte så, at hun vil tage en pause fra Twitter.
 
En af hendes venner, Dennis, har nu overtaget kontoen og har som det første mål at blokere så mange hatere som muligt.
 
Du kan se Lily Allens Twitterkonto herunder:
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close