Lady Gaga har det helt rigtige tøj på til en vandretur i skoven

Foto: All Over
Det må være et spørgsmål om stil
Lady Gaga har aldrig været en kvinde der gik af vejen for at sende et fashionstatement.
Så da hun i går var på en gåtur i skoven med sin nye kæreste, Christian Carino, i skoven omkring New Hampton i USA, var hun i sort nederdel, en lille sort top og et par højhælede sko.
Kæresten derimod var i shorts, t-shirt og et par gode sko.
Og selvom vi forestiller os, at det ikke er videre behageligt at gå på en ujævn skovsti i et par højhælede sko, så lignede Gaga en, der var på vej op ad en rød løber et sted.
Hun gik nemlig med stil og ynde på det ujævne underlag.
Lady Gaga og Christian Carino har været sammen siden starten af året, hvor de blev spottet sammen flere gange i ugerne op til Super Bowl, hvor Lady Gaga skulle spille ved pauseshowet.
Den 31-årige sangerinde var indtil midten af sidste år forlovet med Taylor Kinney, men det forhold løb ud i sandet, og kort tid efter havde Taylor en ny kæreste. Nu ser det så heldigvis ud til, at Gaga har fundet en fyr, der kan gøre hende glad.
Lady Gagas kendetegn har altid været nogle vilde outfits, og dem kan du se nogle af i galleriet herunder
Lady Gagas vildeste øjeblikke

En af Lady Gagas mest karakteristiske frisurer er sløjfen, der er lavet af hår – et look, hun viste sig i det meste af 2009.

Stefani Joanne Angelina Germanotta er Lady Gagas rigtige navn, og hun er født og opvokset i New York. Allerede som ung spillede hun teater, så lysten til at optræde har altid været der.

Er det ikke? Til MTV Video Music Awards i 2011 dukkede Lady Gaga op som sit mandlige alter ego Jo Calderone.


Endnu et boblende look. I 2013 troppede hun op til festival i en kjole med indbygget boblemaskine,

Lady Gaga skulle angiveligt have brudt forlovelsen med Taylor Kinney.

Lady Gaga kræver alles opmærksomhed – også når hun ankommer på den røde løber. I 2013 var hun højt til hest til American Music Awards.

Til Grammy Awards i 2011 blev hun båret ind i et gigantisk æg.

Der bliver ikke sparet på noget, når det gælder hitmagerens scenekostumer. Her er hun på scenen i 2010 under sin ”Monster Ball Tour”.

Ligesom David Bowie, der desværre døde i januar, er Lady Gaga en musikalsk ener. Derfor var det kun oplagt, at sangeren hyldede sit afdøde idol til dette års Grammy Awards.

”Poker Face”-stjernen kan også sagtens være klassisk Hollywoodskønhed, når hun er i humør til det. Her er hun sammen med sin forlovede Taylor Kinney til årets Oscar-uddeling, hvor hun var nomineret i kategorien ”Best Original Song” for ”Til It Happens to You”.

Lady Gaga vakte stor opsigt, da hun i 2010 var til MTV Video Music Awards. Både hendes hat, taske, kjole og sko var lavet af råt oksekød.
– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bede Cher om at holde min kødtaske, sagde sangeren på scenen, da hun modtog prisen for årets musikvideo.