Hollywood5. maj 2018

Skør fanteori: Kylie Jenners bodyguard er far til Stormi

Når man hedder Kylie Jenner, så må man bare vænne sig til, at der bliver ved med at dukke skøre rygter op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08996743.jpg
 Foto: Instagram/Kylie Jenner

Kylie Jenner må efterhånden være vant til at høre lidt af hvert om sig selv.

Rygtemøllen kører nemlig på højtryk, når det drejer sig om den unge mors gøren og laden.

Denne gang er fans verden over blevet enige med sig selv om, at det slet ikke er Travis Scott, der er far til Stormi Webster.

Det er derimod Kylies bodyguard Tom Chung, der er faderen til tre måneder gamle Stormi.

- Hvorfor ligner Stormi Kylies bodyguard?, skriver en bruger på Twitter.

Samtidig har brugeren lagt et billede op af Stormi og Tim Chung sat op ved siden af hinanden.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Teorien, om at Tim Chung skulle være far til Stormi Webster, har fået masser af liv de seneste dage.

- Kylie Jenners baby er hendes bodyguards. Prøv at ændre min mening, skriver en anden bruger på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Kunne Tyga være far?

Det er ikke første gang, at der er skøre teorier, om hvem der er faren til Stormi Webster.

Kylie Jenner blev tilbage i februar mor til datteren, og allerede kort tid efter fødslen, begyndte der nemlig at dukke rygter op, om at Tyga var faren til barnet.

Men det var et rygte, som Kris Jenner ikke gad at høre om, da hun besøgte radioshowet "Kyle and Jackie O".

Her prøvede de to værter at stille spørgsmål omkring Tyga, men de nåede ikke en gang at stille spørgsmålet færdigt, før de blev afbrudt af Kris Jenner.

- Oh, nej, nej nej. Jeg tror bare, at det var latterlige rygter. I ved også bedre end det, sagde Kris Jenner i radioprogrammet.

Og så var det rygte ellers manet til jorden.

Rygtet startede allerede tilbage i september, da flere amerikanske medier mente at vide, at Tyga var faren til Kylies barn. Da lille Stormi Webster så kom til verden, så blussede rygterne for alvor op igen.

Der er da også god grund til, at de mange rygter er dukket op. Kylie Jenner og Tyga stoppede med at komme sammen tilbage i april, hvilket kun er ganske kort tid før, at Stormi Webster blev undfanget.

Du kan komme hjem til Kylie Jenner i galleriet herunder

Hjemme hos Kylie Jenner i Beverly Hills, juli 2017

Sponsoreret indhold