Hollywood 2. marts 2018

Se det søde billede: Kylie Jenner viser Stormi frem

Lille Stormi Webster er allerede en måned gammel, og det fejrer mor Kylie Jenner med nye billeder
Foto: All Over Press

1. februar blev Kylie Jenner, 20, mor til datteren Stormi Webster, og selvom makeup-guruen inden sin graviditet var lidt af en selfiedronning, så er det ikke mange billeder, vi har set af datteren. 

I går fyldte Stormi en måned, og det fejrede Kylie Jenner med en række nye fotos, som hun lagde på Instagram. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

my angel baby is 1 month old today

Et opslag delt af Kylie (@kyliejenner) den

I Instagram-opslaget er der to billeder, hvor Kylie Jenner står i et blomstret sæt med Stormi i favnen. På det sidste billede kan man skimte datterens mørke hårpragt. 

- Min engelbaby er 1 måned gammel i dag, skriver den nybagte mor til billederne. 

Tidligere på ugen kunne Kylie Jenner fremvise en ret vild barselsgave, som hun fik af kæresten Travis Scott

Der kan næppe være en autostol på bagsædet eller en barnevogn i bagagerummet. Ikke desto mindre er det en rimelig blæret gave, som Kylie Jenner, 20, har får i barselsgave - på engelsk kaldet en "push present" - fra kæresten Travis Scott, 25.

GALLERI: Se Kylie Jenners "push present" nederst på siden. 

Kylie Jenner, der den 1. februar fødte datteren Stormi Webster, viste selv den vilde gave frem i sin Instagram story i weekenden.

"Push present" skrev hun, mens hun fremviste en sort Ferrari La Ferrari med rødt interiør og butterfly-døre. Bilen produceres ikke længere, men har en startpris på knap 8,5 mio. kr. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

 

Kylie’s instagram story today @kyliejenner @ferrari

Et opslag delt af Kylie Jenner (@kingggkykylie) den

De nybagte forældre indviede den ekstravagante gave lørdag eftermiddag, da de spiste frokost med familie og venner på Nobu Malibu. 

Det er første gang siden Stormis fødsel, at parret er blevet fotograferet sammen. Da parret forlod restauranten indtog Kylie Jenner passagersædet, mens Travis Scott kørte den blærede slæde. 

Selvom Jenner og Scott har et barn sammen, så deler de ikke adresse.

- Selvom de er nybagte forældre, så er Kylie og Travis stadig i et nyt forhold. Kylie er glad for deres boligsituation, afslører en kilde tæt på Jenner til People

- Travis er en fantastisk far. Når han gerne vil arbejde, så støtter Kylie ham, tilføjer kilden om parret, der har været sammen siden april 2017. 

- Selvom hun er så ung, så er hun meget afslappet omkring forholdet til Travis. Hun laver ikke store planer for fremtiden, lyder det fra insideren. 

Se Kylie Jenners vilde barselsgave i galleriet: 

Kylie Jenner har fået vild barselsgave af Travis Scott

 

Sponsoreret indhold