Hollywood23. januar 2016

6 måneder efter bruddet: Kourtney taler ud om forholdet til Scott

Den ældste af Kardashian-søstrene fortæller nu åbent, hvordan hun har det med eksen
https://imgix.seoghoer.dk/kourtney_scott_aop.jpg
 All Over Press

I et ærligt interview med talkshow-stjernen Ellen Degeneres, der kommer på amerikansk TV på mandag, fortæller Kourtney Kardashian nu, hvordan hun har det med ekskæresten Scott Disick, som hun forlod for lidt over seks måneder siden.

- Hvordan har han det? Hvad sker der med jer? Er i sammen, eller er i ikke sammen, spørger Ellen.

- Altså, vi er ikke sammen, svarer Kourtney kort på spørgsmålet og fortsætter.

- Jeg føler at hver dag er forskellig, men vi kan helt sikkert enes om tingen. Vi har tre små børn sammen.

Eksparret har børnene Mason Disick, seks, Penelope Disick, tre, og Reign Disick, et.

Efter bruddet blev offentligt kendt i juli sidste år har Kourtney og Scott da også vist sig sammen flere gange, hvor de har brugt fælles tid sammen med børnene.

- Han er familie. Det vil han altid være, fortæller Kourtney ærligt i interviewet med Ellen.

Både Kourtney Kardashian og Scott Disick har siden bruddet sidste år været koblet romantisk sammen med andre.

Først forlød det, at Kourtney havde været på date med Justin Bieber. Og sidenhen skulle Scott Disick have begyndt at date den svenske model Lina Sandberg.

Begge forhold har dog vist sig ikke at have været mere end bare en hyggelig middag.

Fik du ikke set Kardashian-familiens frækkeste billeder fra 2015, så kan du se dem lige her.

De frækkeste Kardashian-billeder fra 2015

Se en lille bid af interviewet fra The Ellen Show her:

Sponsoreret indhold