Hollywood21. september 2015

Konkurrence: Vind bogen ”Overladt til døden”

SE og HØR har fået fingre i en håndfuld eksemplarer af den autentiske bog ”Overladt til døden”. I bogen beskriver den amerikanske bjergbestiger Beck Weathers om sit møde med døden på verdens højeste bjerg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beck_w_front.jpg
 All Over

I maj 1996 forsøgte mange ambitiøse bjergbestigere at overvinde verdens højeste bjerg. Men det havde en høj pris.

En rasende snestorm eksploderede ud af det blå, og flere af bjergbestigerne blev fanget højt oppe på bjerget.

En af dem var amerikanske Beck Weathers. Han blev efterladt på bjerget, for ingen troede, at han ville overleve.

Men 12 timer senere skete det umulige – Weathers dukkede pludselig frem af snemasserne blændet af solen, uden sine handsker og stærkt undera­fkølet – men i live.

https://imgix.seoghoer.dk/beck4.jpg
 All Over

Beck Weathers var tæt på at miste livet på Mount Everest. Han mistede sine fingre og dele af sin næse. Foto: All Over

Beck Weathers mirakuløse redning er skildret i bogen ”Overladt til døden”, som udkom senere på måneden, og som er den officielle bog bag filmen ”Everest”, der netop beskriver de skæbnesvangre dage i maj 1996.

SE og HØR har fået fingre i fem eksemplarer af bogen, og du kan vinde én af dem. Det eneste du skal gøre er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, er løber til og med den 28. september.

”Overladt til døden” er en stærk personlig beretning om bjergenes voldsomme magt over dem, der prøver at bestige dem.

Beck Weathers beskriver ærligt og usentimentalt, hvordan han selv gennem flere årtier svigtede sin familie i et indædt forsøg på at flygte fra sine egne dæmoner.

Flugten op i bjergene førte ham helt ud på kanten af livet, hvor han til sidst måtte konfrontere sig med sit eget dødsønske og indse, at der på kanten af døden er langt tilbage til livet.

Sponsoreret indhold