Hollywood1. oktober 2015

GROV SVINER: - Kim Kardashian er et kopiprodukt!

Sangerinden Grace Jones langer personligt ud efter reality-stjernen Kim Kardashian for blandt andet at have stjålet hendes stil
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kimkardashian.jpg
 Foto: All Over Press

Ifølge hjemmesiden Complex er den jamaicanske sangerinde Grace Jones ude med riven efter blandt andre Beyoncé og Lady Gaga for at have lånt hendes stil lidt for kreativt. Men Kim Kardashian har Jones specielt en høne at plukke med.

Du husker formentlig Kardashians berømte billeder, der ’lagde internettet’ ned. Dem, som hun lavede til bladet ”Paper” og havde motiver af sin bare bagdel i forskellige positioner.

Men Graces Jones lavede tilbage i 1976 samme fotoserie med fotografen Jean-Paul Goude, der også står bag gengivelsen med Kardashian.

Jones fortæller i sin nye selvbiografi om sine følelser omkring, at Jean-Paul – som hun deler et barn med – valgte at genskabe de samme billeder med Kim Kardashian.

Artiklen fortsætter efter billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_kardashian.jpg
 Foto: AOP

Det var et billede, der tilhører den her billedserie af Kim Kardashian, der fik Grace Jones op i det røde felt (Foto: AOP)

- Da han tog et billede af Kim Kardashian med et champagneglas på sin røv i en umulig stilling som dem, han lavede med mig for over 35 år siden, spurgte jeg ham, hvorfor han gav hende – et banalt kommercielt produkt – sine idéer? revser Grace Jones Kim Kardashian i sin bog og fortsætter:

- Det virker til at ødelægge integriteten, som han beskyttede i så mange år. Hvorfor har han gentaget sig selv bare for at give hende lidt omtale, som hurtigt bliver erstattet af den næste klump af selvpromovering? skriver Jones videre i sin bog.

Hjemmesiden skriver, at Jean-Paul skulle have forsvaret sig med, at Kardashian ville have lavet de billeder, om han så var involveret eller ej.

https://imgix.seoghoer.dk/grace_komprimeret_4.jpg
 AOP

Sangerinden Grace Jones er ikke så glad for Kim Kardashian (Foto: AOP)

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold