Se de første billeder: Kevin Spacey på sex-afvænning

Det er her Kevin Spacey forsøger at komme af med de vaner, der har kostet ham karrieren.

Det er her Kevin Spacey forsøger at komme af med de vaner, der har kostet ham karrieren.

Foto: All Over Press

 

I galleriet neden for og over denne artikel kan du se de første billeder af den vanærede dobbelte Oscar-vinder, Kevin Spacey, der har indskrevet sig på en afvænningsklinik i Arizona.

I løbet af en uge blev hans ellers meget flotte skuespillerkarriere og ry fuldstændig ødelagt.

Ødelagt af beskyldninger om, at han havde gjort seksuelle tilnærmelser til en 14-årig dreng, da Spacey selv var 26 år tilbage i 1986. Efter den første beskyldning kom der en sand lavine af beskyldninger mod Spacey fra mandlige ansatte i filmverdenen, og også mandlige bartendere fortalte om, at Spacey havde gjort tilnærmelser til dem og blottet sig for dem.

Det var Harvey Weinstein-skandalen, der startede en sand flodbølge af beskyldninger mod eksempelvis Kevin Spacey og Dustin Hoffmann. Hollywood-producenten Weinstein er blevet beskyldt for både voldtægter, sexchikane og andre overgreb på op mod 50 kvinder.

Og Harvey Weinstein er angiveligt også indskrevet på klinikken 'The Meadows' i Arizona, hvor 58-årige Kevin Spacey forsøger at komme af med sin vane med at gramse på og gøre tilnærmelser til fortrinsvis yngre mænd, der ikke er det fjerneste interesseret i den nu falmede stjerne.

På klinikken i Arizona kan Spacey, når han ikke er i terapi slappe af med yoga, hesteridning, akkupunktur og tai chi, skriver pagesix.com.

Det koster i omegnen af 200.000 kroner om måneden at være indskrevet på 'The Meadows', der er stjernernes foretrukne sted, når de er i krise. Tiger Woods, Michael Douglas og David Duchovny er blot nogle af de stjerner, der tidligere har gæstet 'The Meadows'.

Stedet minder lidt om et ferieresort i luksusklassen med egne bungalows med spabad.

Har man lyst til en svømmetur frister en swimmingpool med olympiske mål. Der er også et førsteklasses fitnesscenter til stjernernes rådighed.

Radaronline.com fortæller, at sessioner hvor patienterne skal kramme heste indgår i terapien.

Der er ikke megen mulighed for kontakt med omverdenen på 'The Meadows'.

De indskrevne stjerner har blot i 15 minutter om dagen adgang til computer og mobiltelefon, og forplejningen på stedet er sukkerfri, og rygning er strengt forbudt.

Spaceys karriere blev splittet i atomer, da Star Trek-stjernen Anthony Rapp stod frem og sagde, at Spacey gjort tilnærmelser til ham, da de to var alene i Spaceys lejlighed efter en fest i 1986, da Spacey var 26 og Rapp 14 år gammel.

Kevin Spacey sagde, at han ikke erindrede hændelsen med Rapp, men sagde undskyld såfremt han havde optrådt forkert og sprang i samme moment ud som homoseksuel.

Siden er andre mænd trådt frem med lignende beskyldninger, der er dateret helt frem i nutiden i forbindelse med indspilningerne af Netflix-succesen 'House of Cards', hvor Spacey spiller den altdominerende hovedrolle som præsident Frank Underwood.

Optagelserne til sjette og sidste sæson af serien er blevet sat på hold, og hvis de bliver genoptaget, bliver det uden Spacey.

En Netflix-film om Gore Vidal med Spacey som producer og hovedrolleindehaver, der kun manglede de sidste afpudsninger, bliver ikke færdiggjort.

Og den berømte filminstruktør Ridley Scott, der har instrueret filmen 'All The Money In The World', der skulle have haft gallapremiere torsdag i denne uge, har skrevet Spacey ud af filmen, og i stedet spilles hans hovedrolle af Christopher Plummer, hvorfor alle scener med Spacey skal tages om, så filmen kan være klar til premieren den 22. december.

Spacey har - ud over undskyldningen til Rapp - ikke kommenteret de efterfølgende anklager.

Se galleri med Kevin Spacey på afvænningsklinikken i Arizona:

Første billeder af Kevin Spacey på sex-afvænning, 15112017

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close