Hollywood28. september 2022

Kendall Jenner afslører mærkværdig hobby: Du gætter den aldrig

"The Kardashians"-stjernen Kendall Jenner indrømmer en meget specifik fritidsinteresse
Udover at have sit eget tequila-mærke, interesserer Kendall Jenner sig også for noget helt, helt andet.
Udover at have sit eget tequila-mærke, interesserer Kendall Jenner sig også for noget helt, helt andet.
 Foto: MEGA

Nogen kan lide at strikke. Andre går til lerdueskydning eller spiller Pokémon GO. Men du gætter sikkert aldrig, hvad supermodellen Kendall Jenner, 26, fornøjer sig med, når hun har tid fri fra job.

Et gæt kunne være yoga eller meditation, men nej, Kendall Jenner interesserer sig faktisk for et helt andet felt.

Hun er besat af hjernescanning.

"The Kardashians"-stjernen afslører den noget anderledes hobby i det nyeste afsnit af serien.

Her fortæller hun blandt andet, at hun ved sin seneste hjernescanning – for ja, dem ynder hun at få foretaget – fik bekræftet, at hun helt sikkert har angst.

Artiklen fortsætter under billedet …

"The Kardashians" er familiens nye serie fra 2022.
"The Kardashians" er familiens nye serie fra 2022.
 Foto: The Kardashians

Kendall Jenner er så glad for at få scannet hjernen, at hun i afsnittet opfordrer søsteren Khloé Kardashian, 38, til at få gjort det samme og se, om hun får nogle brugbare informationer ud af det.

– Jeg er faktisk meget interesseret i at se, hvordan din hjerne ser ud, siger modellen til Khloé.

– Mest nu efter alt det, der er sket med Tristan.

Afsnittet er optaget på det tidspunkt, hvor det kom frem, at Khloé Kardashians nu ekskæreste ventede barn med en anden kvinde, samtidig med at han og Khloé Kardashian skulle til at være forældre til nummer to via en rugemor.

Det blev parret i august, hvor en lille dreng kom til verden.

Tristan Thompson, Khloé Kardashian og True i august 2021.
Tristan Thompson, Khloé Kardashian og True i august 2021.
 Foto: MEGA

Sponsoreret indhold