Hollywood6. december 2015

Kardashian hyldes efter rædselsgraviditet

Den nybagte mor Kim Kardashian hyldes efter sin forfærdelige graviditet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Kim Kardashian har længe set ud som om, hun kunne føde hvert øjeblik, og lørdag skete det så endelig. Kim Kardashian og rapperen Kanye West blev forældre for anden gang, denne gang til en lille dreng. Og den 35-årig realitystjerne får masser af lykønskninger fra kendisland efter sin rædselsgraviditet.

- Tillykke! Så har Kim endelig født, hvilket åbenbart skete i morges. Jeg er stadig spændt på, om de kalder ham Easton, for jeg synes altså, at det er et sødt navn. Vi må vente og se, måske bliver det Weston West, men det bliver i hvert fald noget helt specielt, det ved vi alle sammen!, skriver realistjernen og bloggeren Irina Babenko, som selv er mor til en lille pige.

Stjerneparret har allerede datteren North West, og der er derfor blevet spekuleret meget i, om den nyfødte dreng også skal navngives efter en kompasretning.

Kim Kardashians lillesøster, Kloé Kardashian, skyndte sig både til hospitalet og til tastaturet.

- Jeg kender de her hospitalsgange alt for godt. Jeg hopper fra det ene værelse til det andet, skriver Khloé Kardashian på Twitter med reference til, at hendes nyfødte nevø kom til verden på samme hospital, som hendes næsten-eksmand Lamar Odom ligger på efter en overdosis.

Kim Kardashian har undervejs i graviditeten ikke lagt skjul på, at det har været forfærdeligt for hende. Men nu er tiden med den ekstra beboer i maven forbi og erstattet af livet som mor til to.

- Tillykke til Kim K og Kanye, skriver hip hop-forretningsmanden Russell Simmons, som blandt andet står bag pladeselskabet Def Jam og tøjmærket Phat Farm.

Se Irinas blogindlæg her:

Og Khloés tweet herunder:

I know these hospital halls way too well. Hoping from one room to another.

— Khloé (@khloekardashian) 5. december 2015

Sponsoreret indhold