Kanye samler hær af hjernevridere omkring sig

Foto: All Over

 
Kanye West er ved at samle et hold af psykiatere omkring sig, mens han kommer sig over sit psykiske sammenbrud.
 
Rapperen blev indlagt med sammenbrud den 21. november, og i flere dage var han døgnovervåget på hospitalet, fordi man frygtede, at han ville gøre skade på sig selv.
 
 
Han har været udskrevet i et par uger og efter at have lavet aftaler med en række psykiatere i Los Angeles på vestkysten, er han nu ved at holde samtaler med psykiatere på Manhattan, så han er dækket ind ved begge Kardashian West-familiens hjem.
 
Den 39-årige rapper, der har farvet sit hår blond efter sammenbruddet,  fløj til New York City i et privatfly ledsaget af sine behandlere, som sørger for, at han tager sin medicin og passer på sig selv, så han minimerer risikoen for et tilbagefald.
 
 
Det er Kanyes anden offentlige optræden siden sammenbruddet, og stod det til hustruen Kim Kardashian, burde han blive hjemme i Los Angeles og slappe af og komme sig helt.
 
Ifølge People Magazine er Kim irriteret over, at Kanye ikke tager den med ro.
 
- Hun benægter, at de skal skilles, men det går bestemt ikke godt mellem dem, siger en kilde til People.
 
 
Kanye var på besøg hos bekendte i West Hollywood den 21. november, da han ud af det blå blev ophidset og begyndte at råbe, at folk ville ham til livs. En læge tvangsindlagde Kanye. Sammenbruddet kom to dage efter en bizar optræden på koncertscenen i Sacramento i Californien og et døgn efter, at han havde aflyst den resterende del af sin 'Life of Pablo'-turné.
 
Se galleri med Kanye på psykiater-jagt på Manhattan:

Kanye West i New York City efter indlæggelsen, december 2016

 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close