Hollywood22. oktober 2018

Foto og video: Joaquin Phoenix i dramatisk fald under optagelser

Skuespiller Joaquin Phoenix tog et dramatisk og smertefuldt fald under optagelserne til sin næste film. Se billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega295037_011.jpg
 (Foto: MEGA)

Skuespiljobbet er ikke blot en kunst udi at lære replikker udenad og græde på kommando.

Det er også et job, der involverer smertefulde og dramatiske fald for rullende kameraer. Se nu blot disse billeder og denne video, hvor skuespiller Joaquin Phoenix endte i asfalten under optagelserne til den nye film ”Joker”.

I filmen spiller den puertoricansk-fødte skuespiller, der er 43 år, rollen som den psykopatiske ”Joker”, og forleden involverede den rolle altså et dramatisk – og velspillet – styrt for rullende kameraer.

”Joker” får premiere næste år, og i filmen følger vi den fallerede komiker Arthur Fleck, der forvandler sig til en psykopatisk massemorder, der spreder skræk og rædsel i Gotham City.

Joaquin Phoenix blev castet til rollen, efter at Leonardo DiCaprio også havde været i spil til rollen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega295037_008.jpg
 (Foto: MEGA)

Joaquin Phoenix i frit fald under optagelserne til "Joker". Foto: MEGA

Joaquin Phoenix er den syvende skuespiller, der spiller rollen som den ikoniske ”Joker”, og flere kritikere mener allerede, at han kommer til at brillere i rollen.

Flere mener endda, at han kan ende med at være i samme liga som Heath Ledger, der som bekendt imponerede – og nærmest chokerede – alle, da han spillede rollen som Joker i ”The Dark Knight”.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Efter sin alt for tidlige død i 2008 vandt Heath Ledger da også en Oscar for sin præstation i filmen. Om Joaquin Phoenix vil kunne løfte arven fra Heath Ledger, må tiden vise, når filmen ”Joker” får premiere næste år.

Du kan se billeder og video af Joaquin Phoenix i rollen som Joker herunder:

Joaquin Phoenix i dramatisk fald under optagelser (MEGA)

Sponsoreret indhold