Hollywood30. august 2017

Medie: Jeremy Meeks har friet til sin milliardærkæreste

"Verdens frækkeste forbryder", Jeremy Meeks, skulle angiveligt have været på knæ for kæresten Chloe Green
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08668033.jpg
 Foto: All Over

Det er ikke mange måneder siden, at "verdens frækkeste forbryder", Jeremy Meeks, og milliardærarvingen Chloe Green begyndte at date, men nu går der rygter om, at Jeremy skulle have været på knæ for sin udkårne.

Parret skulle nemlig være forlovet. Det skriver Daily Mail.

Tirsdag var parret nemlig på badetur sammen i Miami, og her kunne man spotte en kæmpe diamantring på Chloes finger.

Jeremy Meeks lagde blandt andet en video på Instagram, hvor man kan se den store ring. Videoen har han dog efterfølgende fjernet igen fra Instagram. Daily Mail har heldigvis været hurtige, og har videoen liggende på deres hjemmeside.

Jeremy Meeks var gift med en anden

Det var i juli, at det kom frem, at Jeremy Meeks og Chloe Green var begyndt at date. På det tidspunkt var Jeremy dog fortsat gift med Melissa Meeks, og det var bestemt ikke noget, som fans verden over var særligt vilde med.

Siden det kom frem, at han var begyndt at date milliardærarvingen Chloe Green, er det nemlig væltet ind med negative kommentarer på Instagram til modellen.

Det tog han i slutningen af juli konsekvensen af. Det var nemlig pludselig ikke længere muligt at kommentere Jeremy Meeks' Instagram-billeder. Dermed kunne hans mange fans kun sende likes efter ham.

Det var også i starten af juli, at Jeremy Meeks første gang blev spottet med Chloe Green, og siden gik det ellers gået stærkt for det nye par. Samtidig har Jeremy Meeks fået styr på sin familiære situation, han søgte nemlig meget hurtigt derefter om skilsmisse fra Melissa Meeks, som han havde været sammen med i mere end et årti.

Melissa Meeks har flere gange efterfølgende været ude og udtale sig om, hvor grimt hun syntes, at Jeremy havde opført sig over for hende.

- Jeg ved, at man skal være to til tango, men hun vidste, at han var gift. For mig er det utilgiveligt. Hele min verden er blevet revet fra hinanden. Hvad skal jeg fortælle mine børn? Mit hjerte er gået i stykker, fortalte Melissa Meeks ifølge E!Online til Daily Mail. Samtidig svorede hun, at hun ville lade sig skille fra Jeremy. Han kom hende dog i forkøbet og fik sendt skilsmissepapirerne ind, inden hun kunne nå at stave til skilsmisse.

Det var i 2014, at Jeremy Meeks blev anholdt, hvor han fik taget det obligatoriske forbryderfoto, der senere hen gik verden rundt. Året efter, i februar 2015, blev den amerikanske fyr så idømt 27 måneders fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.

Hans dom i 2015 har sidenhen skabt ham visse problemer, for det kan godt være, at han har fravalgt kriminalitet, men hans straffeattest er stadig plettet, så da han for nyligt skulle rejse ind i England, blev han sendt hjem igen til Los Angeles, da han ramte Heathrow Lufthavn.

Jeremy Meeks nye kæreste, Chloe Green, må siges at være en rimelig god scoring for den tidligere forbryder. Hendes far, Philip Green, er god for 32 milliarder kroner. Han står blandt andet bag mærker som Topshop, Wallis og Miss Selfridge.

Se flere billeder af Jeremy Meeks og Chloe Green i galleriet herunder

Jeremy Meeks og Chloe Green på Barbados - august 2017

Sponsoreret indhold