Hollywood17. februar 2018

Medie: Jennifer og Justin var aldrig gift

Jennifer Aniston og Justin Theroux kan spare udgiften til skilsmisseadvokater. Et amerikansk medie mener nemlig at vide, at parret aldrig har været gift
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.22397549_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Jennifer Aniston og Justin Theroux annoncerede forleden, at de var gået fra hinanden.

Nu ser det dog ud til, at parret kan spare udgifterne til skilsmisseadvokater.

De var nemlig aldrig gift, det skriver TMZ.

Jennifer og Justin holdt ellers en bryllupsceremoni tilbage i 2015 i deres hjem i Bel Air, men TMZ har forsøgt at finde parrets vielsesattest i de offentlige registre, og den er ingen steder at finde.

Mediet har søgt hele vejen tilbage til 2010, og der er altså intet der tyder på, at Jennifer Aniston og Justin Theroux nogensinde har fået papir på hinanden.

TMZ slår dog fast, at selvom det altså ikke er muligt for dem at finde en vielsesattest i den kommune, som parret skulle være blevet gift i, så er muligheden for, at parret rent faktisk har været gift, der stadig.

Det var torsdag, at Jennifer og Justin annoncerede, at de ikke længere var et par. Det gjorde de med en fælles pressemeddelelse.

- For at minimere yderligere spekulationer, har vi besluttet at annoncere vores separation. Denne beslutning var fælles og blev taget i slutningen af sidste år, stod der i pressemeddelelsen.

Parret slog samtidig fast, at de stadig er gode venner. Og så kom de med en lille sviner til de amerikanske sladdermedier.

- Vi er to bedste venner, der har besluttet, at deres veje som par skal gå i hver deres retning. Men vi ser frem mod at fortsætte vores gode venskab. Normalt ville vi gøre det her privat, men på grund af, at underholdningsindustrien ikke kan undgå at spekulere, har vi valgt at fortælle sandheden direkte. Hvad der ellers er skrevet om os, der ikke kommer direkte fra os, er nogle andres fiktionelle historie. I sidste ende er vi fast besluttet på at fortsætte med den dybe respekt og kærlighed, vi har for hinanden, skrev det tidligere par i pressemeddelelsen.

Rygterne om et split mellem Jennifer Aniston og Justin Theorux startede allerede tilbage i december.

Her var parret taget på ferie til Mexico. Flere amerikanske medier mente, at det kunne være en ferie, hvor de forsøgte at redde, hvad der var tilbage af deres forhold.

Inden da havde flere amerikanske medier rapporteret, at parret ikke havde boet sammen siden oktober.

Jennifer og Justin mødtes tilbage i 2011, de blev forlovet i 2012 og og blev måske/måske ikke gift i 2015.

Du kan se flere billeder af Jennifer Aniston og Justin Theroux i galleriet herunder

Jennifer Aniston og Justin Theroux

Sponsoreret indhold