NEW YORK/SE og HØR: Nye kilder melder sig her til aften på banen i skilsmissesagen mellem Ben Affleck, 42, og Jennifer Garner, 43. Nu viser det sig, at det var Jennifer, der tog den hårde, endelige beslutning. Fordi hun følte sig forsømt.
Flere kilder i Hollywood siger nu, at Bens druk og ludomani ikke den reelle "deal breaker" for Jen, selvom man ellers skulle tro, at det var rigeligt at døje med. Men faktisk viser det sig, at Jennifer måske har dårligere selvtillid, end man skulle regne med. Hun følte angiveligt, at Bens karriere gik en anelse FOR godt og følte sig truet professionelt. Fakta er da også, at det efterhånden er en del år siden, at Jennifers hit-serie "Alias" blev vist på de amerikanske TV-skærme.
Læs også
Ludomani ødelagde ægteskabet
I hvert fald hævder de nye kilder over for TMZ, at Bens karriere havde så meget fart på, at Jennifer følte sig overset og decideret forsømt som hustru - det skulle også stå i skilsmissepapirerene. Det var forsømmelsen, der var den afgørende grund til, at Jen for en måned siden mødtes med skilsmisseadvokaterne. Dermed siger kilderne også, at det var Jennifers beslutning at gøre en ende på det ti år lange ægteskab. Lige nu melder rigtig mange anonyme kilder sig på banen i den opsigtsvækkende skilsmisse-sag - og det er klart, parret har venner i hver sin lejr, der forsøger at styre udviklingen af sagen i pressen. SE og HØR føler udviklingen og bringer det nyeste.
Læs også
Affleck og Garner skal skilles