Sheen bekræfter rygter: - Jeg er smittet med HIV

(Foto: All Over Press)

Charlie Sheen er smittet med HIV.

Det har skuespilleren netop afsløret på 'The Today Show' på kanalen NBC.

- Jeg er her for at fortælle, at jeg er HIV-positiv. Det er et svært ord at sluge. Det vender éns liv op og ned, fortæller skuespilleren i TV-programmet og tilføjer:

- Jeg tror, jeg sætter mig selv fri fra dette her fængsel i dag.

Rygterne om at den kendte skuespiller skulle være HIV-smittet, begyndte at svirre i sidste uge. Charlie Sheen fortæller i dag på direkte TV, at det netop er for at stoppe rygterne, at han har valgt at stå frem og fortælle om sin HIV-smitte.

I sidste uge kunne flere amerikanske medier fortælle, ”at en stor Hollywood-stjerne, der har haft intime forhold med blandt andre en Oscar-vindende skuespillerinde, er testet positiv for HIV”.

Det seneste døgn har flere medier så skrevet, at der der er tale om den 50-årige skuespiller, der mest er kendt for sin rolle i "Two and a half men". I dag bekræftede han det så selv på direkte TV.

- Jeg blev diagnosticeret for fire år siden. Jeg blev hastet til hospitalet, da jeg vågnede i sengen dynget i sved med hovedpine. Jeg troede, det var en hjernetumor. Jeg troede, det var slut, siger Charlie Sheen.

- Jeg har haft ubeskyttet sex med to, men de var advaret og er nu under kontrol hos min læge, tilføjer Charlie Sheen i sin afsløring på 'The Today Show'.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg har fået virussen. Ikke helt sikkert.  

En af Hollywoods største PR-folk har tidligere på ugen fortalt, at han for et halvt år siden fik en henvendelse fra Sheens folk for at håndteren 'HIV-krisen'.

- Det er ingen nyhed for mig.  Jeg har vidst det i lang tid. Jeg har ondt af ham, udtalte Howard Bragman til People Magazine.

Charlie Sheen, 50, har ifølge Bragman været meget usikker på, hvordan han skulle håndtere situationen i offentligheden.

- Interviewet (i dag, i 'The Today Show, red.) kan give ham sympati. Men han skal være opmærksom på, at han også kan blive anklaget af sine tidligere seksuelle partnere, fortæller Bragman.

Opdateres...

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close