
Jamie Oliver: Jeg ville steriliseres

Det er helt sikkert, at TV-kokken Jamie Oliver glæder sig og er lykkelig over, at han og konen Jools skal være forældre til deres femte barn.
Men inden den glade nyhed - som kom frem i sidste måned -havde 40-årige Jamie Oliver faktisk overvejet at smutte en tur forbi lægen, så han kunne blive steriliseret.

Det afslørede Jamie Oliver på Alan Carr’s Chatty Man show i England torsdag aften.
Den eneste grund til, at han ikke havde fået lavet en såkaldt vasektomi, var, at Jools faktisk ikke ville have, at han gjorde det - og desuden er kokken bange for nåle. Og han er i dag glad for, at han ikke gennemgik proceduren.
- Jeg overvejede en vasektomi. Men Jools sagde: “nej”, forklarede Jamie.
Han havde også store overvejelser, da han fandt ud af, at en af hans venner havde haft komplikationer efter indgrebet.

FØJ! Maddiker på Jamie Olivers restaurant

Så rig er Jamie Oliver
Og Jamie Oliver er lykkelig over, at børneflokken forøges.
- Det er helt vildt, og det er vidunderligt, siger han om Jools’ graviditet.
Parret skal være forældre for femte gang til august.
I forvejen har Jamie Oliver og Jools de fire børn: Daisy Boo Pamela Oliver, Buddy Bear Maurice Oliver, Petal Blossom Rainbow Oliver og Poppy Honey Rosie Oliver.
Gad vide hvilket navn, nummer fem i rækken får?
Se billederne af Jamie Oliver med børnene: