FØJ! Maddiker på Jamie Olivers restaurant

Jamie Oliver kan ikke være tilfreds efter kunder fandt maddiker i maden på hans restaurant i Norwich. Foto: All Over

Jamie Oliver kan ikke være tilfreds efter kunder fandt maddiker i maden på hans restaurant i Norwich. Foto: All Over

Onsdag skulle være en god frokost ude, da en 48-årig mand og en ven var ude og spise på kendiskokken Jamie Olivers restaurant i Norwich i England.

Men det blev ikke et lækkert måltid, da der begyndte at falde maddiker ned i deres mad.

Kunden, der ikke har lyst til at få sit navn i Mirror, siger alligevel til avisen:

- Vi fik et bord ved vinduet, og maden var fin, men da vi var halvvejs igennem måltidet, begyndte der at falde maddiker i hovedet på mig. Jeg følte noget på mit hoved og børstede det væk. Jeg troede først, at det var en sommerfuglelarve. Men så faldt flere ned på bordet – det var virkelig ulækkert, og vi var meget chokerede, siger han.

- Jeg kaldte tjeneren over, og hun sagde ”Oh my god!”, og så landede en mere, mens hun var der, og hun sprang væk. Så kom manageren over, og han annullerede regningen, og så gik vi. Jeg blev ved med at klø mig i hovedet bagefter, og jeg er stadig ikke sikker på, om jeg rent faktisk har spist en.

Mmm... maddiker i maden... Eller... adr... hvor er toilettet? (Foto: All Over)

Efterfølgende er forholdene blevet undersøgt, og man har ikke kunnet finde døde dyr på loftet, så på restauranten tror man, at det har været orm i træet.

- Tidligere på ugen var det et enkeltstående tilfælde af skadedyr på vores restaurant I Norwich. Tilfældet blev ordnet med det samme – og alt bliver undersøgt. På intet tidspunkt var kundernes mad berørt, og det lader ikke til, at der er problemer mere, siger en talsmand for Jamie Oliver.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close