Hollywood9. juli 2018

Jamie Foxx frikendt for anklage om penis-vold

Jamie Foxx er ikke længere anklaget i bizar voldssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamie-foxx-09072018.jpg
 Foto: All Over Press

Det sagde angiveligt klask, klask, klask.

Men en voldstiltale ved retten fører det ikke til.

Skuespilleren Jamie Foxx slipper for en formel tiltale for at have slået en kvinde i hovedet med sin penis.

Politiet i Las Vegas, hvor penis-volden ifølge anmelderen, en kvinde, fandt sted, har efter endt efterforskning henlagt sagen, og sigtelsen mod skuespilleren er frafaldet.

Det siger en repræsentant for Las Vegas' politi til kendis-sitet, TMZ.

Årsagen er, at penis-volden ifølge anmelderen fandt sted tilbage i 2002 og derfor for længst er forældet rent strafferetligt.

Også i forhold til et civilt søgsmål har kvinden forpasset sine muligheder for at få erstatning for angrebet, da forældelsesfristen ligeledes er overskredet.

Ifølge kvinden, som TMZ talte med, da hun havde anmeldt hændelsen i juni, fandt volden sted i Jamie Foxx' hjem i Las Vegas. Ifølge anmeldelsen var kvinden og en veninde inviteret med til en fest i skuespillerens hjem. Men igen ifølge anmeldelsen ville Jamie Foxx mere end blot feste med kvinden.
Han hev sin penis frem og forlangte at kvinden gav ham et blowjob. - Da jeg afviste ham, slog han mig i hovedet med sin penis, fortæller kvinden til TMZ. En af Jamie Foxx' venner bad derpå den chokerede kvinde om at forlade stjernens hus omgående. Da kvinden dagen efter vendte hjem til Los Angeles, hvor hun bor, søgte hun behandling på et hospital for panikangst - en angst der ifølge kvinden blev udløst af penis-slaget, der kom ud af det blå. Foxx selv reagerede med vantro på anmeldelsen, som han kaldte "en absurd løgn", og han udtalte samtidigt, at han ville pudse sine advokater på kvinden.
En af hans advokater, Allison Hart, udtalte sig i juni til TMZ. - Jamie benægter på det kraftigste, at denne hændelse nogensinde har fundet sted. Han vil - på sin side - anmelde kvinden til politiet i Las Vegas for falsk anmeldelse. Første gang, Jamie blev klar over de absurde anklager mod ham om en hændelse, der angiveligt skulle have fundet sted for 16 år siden, var, da TMZ kontaktede os for en kommentar, sagde Hart til TMZ. - Hændelsen blev ikke anmeldt til politiet i 2002 eller på noget andet tidspunkt de sidste 16 år, før der pludselig kom en anmeldelse sidste fredag, og det er fordi, hændelsen aldrig har fundet sted, fortsatte Allison Hart. Kvinden siger selv, at det er #Metoo-bevægelsen, der har inspireret hende til at melde penis-slaget til politiet. Hun tilføjer, at hun vil have hændelsen ført til protokols for det tilfælde, at andre kvinder kommer frem med anklager om sexovergreb eller penis-vold rettet mod Jamie Foxx.

Hvorvidt Jamie Foxx vil gøre alvor af at retsforfølge kvinden for falsk anmeldelse er endnu uvist.

Sponsoreret indhold