Hollywood20. juni 2016

Iggy Azalea aflyser forlovelse

Den 26-årige rapper Iggy Azalea har droppet forlovelsen med Nick Young
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07316460.jpg
 All Over Press

Rapperen Iggy Azalea nåede at være forlovet i næsten et år med basketballspilleren Nick Young, men nu er forholdet slut.

Det meddeler Iggy på Instagram.

- Selv om jeg elsker Nick og har prøvet på at genopbygge tilliden til ham, så har de seneste uger vist, at det ikke er muligt, skriver hun på Instagram.

Bruddet kommer, efter parret har været igennem en mindre krise. I marts dukkede en video nemlig op på internettet, hvor Nick Young diskuterede med en kammerat, hvordan han havde været Iggy utro.

Episoden har været diskuteret meget i det amerikanske medier, og i første omgang fik det rapperen til at udskyde brylluppet.

- Jeg planlægger mit bryllup, jeg har faktisk flyttet mit bryllup, fordi jeg skal på turné. Det skulle have været i slutningen af året, men nu venter vi til efter næste basketball-sæson. Det er lidt kedeligt, men det er okay, sagde Iggy i marts, da hun gæstede den amerikanske radiovært Ryan Seacrest.

Parret nåede at være forlovet i næsten et helt år. Nick Young faldt nemlig på knæ sidste år i juni, da han holdt en kæmpe 30-års fødselsdag.

Du kan se opslaget fra Iggy Azalea lige her.

Et billede slået op af Iggy Azalea (@thenewclassic) den

19. Jun 2016 kl. 4:05 PDT

Sponsoreret indhold