Her er Bens nye kærlighed

Siden det i starten af juli 2017 kom frem, at Ben Affleck dater \

Siden det i starten af juli 2017 kom frem, at Ben Affleck dater "Saturday night live"-produceren Lindsay Shookus, er de blevet set sammen ved flere lejligheder.

Foto: All Over

Efter et par år med tumult på den private front, hvor Ben Affleck både har været på afvænning og er blevet skilt fra Jennifer Garner, så har han atter fundet kærligheden. 

Det er den syv år yngre Lindsay Shookus, der er producer på satireprogrammet "Saturday night live", og efter det i sidste uge kom frem, at hun og Ben datede, er de blevet set sammen ved flere lejligheder. 

Ligesom Ben, så er Lindsay Shookus også forholdsvist nyskilt. Hun gik fra sin kæreste Kevin Miller tilbage i 2014, efter de havde været sammen i 12 år, det skriver Daily Mail

Du kan se billeder af Ben og hans nye kæreste i galleriet herunder

Artiklen fortsætter efter galleriet

Ben Affleck med sin nye kæreste Lindsay Shookus - juli 2017

Selvom Ben Affleck og Jennifer Garner officielt blev skilt tidligere på året, så er de stadig sammen om deres tre børn. Derfor er Ben også flyttet ind lige ved siden af Jennifer Garner, så børnene ikke skal fragtes på tværs af byen, når de skal se deres far. 

Men noget tyder på, at Ben stadig holder forholdet til Lindsay hemmeligt for børnene. Han har nemlig også et andet hus, og ifølge flere medier, så er det det hus, der er centrum for hans nye forhold. 

At Ben Affleck og Jennifer Garner holder på formerne og er sammen om deres børn, har de begge tidligere været ude og tale om.

- Jen er en superheltemor. Hun er en fantastisk mor, og jeg er virkelig heldig at have hende som partner og co-forældre til de her børn. Vi gør vores bedste, vi sætter dem først. Det er det, vi gør, har Ben Affleck fortalt til E!News sidste år.

Jennifer var også ved hans side, da han valgte at gå på afvænning for sit alkohol misbrug. Det afslørede Ben selv, da han skrev et længere Facebook-opslag omkring sin tid på alkoholafvænningsklinikken

- Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det- Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for, skrev Ben tilbage i marts

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close