Hollywood10. april 2018

Hun gaflede George Clooney: Havde næsten opgivet alt håb om at finde kærligheden

I et sjældent interview fortæller Amal Clooney, der er gift og har tvillinger med George Clooney, at det ikke lå i kortene, at hun skulle giftes og have børn
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.3239687.jpg
 Foto: All Over

Hvis du føler, at alle dine veninder allerede har slået sig ned med mand og børn, og du er håbløst bagud i "ræset", så kan Amal Clooneys ord måske trøste dig og indgyde dig med håb.

I et sjældent interview med modemagasinet Vogue fortæller menneskerettighedsadvokaten, at hun næsten havde opgivet håbet om at finde en mand og få børn - men så endte hun altså med at score en af Hollywoods mest eftertragtede ungkarle.

Den 40-årige skønhed, der har tvillingerne Ella og Alexander på 10 måneder med George Clooney, fortæller, at hun som kvinde midt i 30'erne nærmest havde mistet troen på at finde den store kærlighed.

- Det er den ene ting i livet, som er mest afgørende for lykken, og det er den ting, som du har mindst kontrol over, fortæller Amal, der tidligere hed Alamuddin til efternavn, til Vogue.

- Kommer du til at møde denne person? Jeg var 35, da jeg mødte ham. Det var ikke åbenlyst, at det skulle ske for mig. Og jeg var ikke villig til eller begejstret ved tanken om at blive gift eller stifte en familie uden det (kærligheden og den rette person, red.), tilføjer fru Clooney, der blev forlovet med sølvræven i 2014 og gift samme år ved et stort anlagt bryllup i Venedig i Italien.

George Clooney, der fra 1989 til 1993 var gift med skuespilleren Talia Balsam, fortæller også, at det bestemt ikke lå i kortene, at han skulle giftes igen.

- Hvis du ved det mindste om mit skøre liv, så ved du, at jeg stort set var fastlagt på ideen om, at jeg aldrig skulle giftes igen, fortæller George Clooney til Vogue.

- Men da jeg startede med at date Amal, så vidste jeg med det samme, at noget var anderledes.

I interviewet afslører Amal Clooney, at hun mødte sin mand til en fest i hans hus ved Como-søen i Italien. Derefter udvekslede de mails, hvor George Clooney udgav sig for at være hans hund Einstein, der søgte juridisk assistance fra Amal.

I juni 2017 blev parret forældre til tvillinger, og i Vogue-interviewet fortæller hun også, hvor fantastisk en far 56-årige Clooney er.

- Vi har allerede fået nogle "Mamas" og "Dadas". George var meget varsom med at sikre, at "Mama" var deres første ord, fortæller fru Clooney om deres ti måneder gamle tvillinger.

I Vogue-interviewet bliver det beskrevet, at George og Amal Clooney FaceTimer med hinanden.

- Det er første gang, siden de blev født, at han har været væk, og adskillelsen har plaget ham mere end forventet, lyder det fra Amal Clooney.

I galleriet kan du se flere billeder af George og Amal Clooney:

George Clooney og Amal Clooney

Sponsoreret indhold