Hollywood16. juni 2014

’Harry Potter’ indrømmer alkoholmisbrug

Det var hårdt for den unge stjerne at svinge tryllestaven
Daniel Radcliffe kiggede lidt for dybt i flaskerne
Daniel Radcliffe kiggede lidt for dybt i flaskerne
 Foto: AOP




Nogle drikker alkohol for sjov, mens andre drikker, fordi de ikke kan lade være.

For skuespilleren Daniel Radcliffe var det sidste tilfældet i den periode, hvor han indspillede "Harry Potter"-filmene. Den 24-årige englænder havde nemlig svært ved at vænne sig til det enorme pres, der kommer af at være berømt, og alkohol var hans eneste kur.

LÆS OGSÅ: Daniel Radcliffe viser kæresten frem

- Det er meget presset hele tiden at skulle leve med tanken om, at de mennesker, som konstant ville have mig til at fejle, ville få ret. Hvad hvis jeg ikke fik en karriere, hvad hvis de alle sammen får ret? Jeg vil ikke ende i bunden af en "hvor er de nu?"-liste, siger Radcliffe i et interview med Sky Arts.

LÆS OGSÅ: Harry Potter: Vil ha' hår på

Og det eneste, der beroligede den ikoniske barnestjerne, var altså alkohol. Men forbruget af de våde varer eskalerede i en sådan grad, at den engelske skuespiller fortryder, at han drak så meget.

- Jeg ville helt klart have haft godt af ikke at drikke så meget, fordi det ikke gjorde mig så glad, som jeg gerne ville være, siger "Harry Potter"-stjernen.

Sponsoreret indhold